Ind under overfladen 😊

Hej skønne læsere, nu skal vi ind under overfladen.

Mit første indlæg handlede om livets store omvæltning, at stå med en positiv graviditetstest i hånden. En stor ting som forandrede mig og mit liv fuldstændig på den gode måde.

 Under overfladen.

IMG_1141

Jeg hedder Amanda Malika Hidrese og er 22  år gammel. Jeg er uddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice. Jeg har min dejlige datter Malucca sammen med min forlovet M.
M og jeg har været sammen siden april 2015, og bor sammen i Hvidovre. Vi mødte hinanden på en “bar” (haha, nok nærmere et værtshus) i Brønshøj. Man kan faktisk godt sige at det var kærlighed ved første blik, for vi har faktisk væ¦ret sammen lige siden. Han er den helt rigtige for mig, og den bedste far for vores datter.

Æren i at kalde sig mor:
Lille M kom til verden d. 16 december 2016, hun vejede 3158g og var 50cm lang. Det er det største og smukkeste jeg nogensinde har oplevet. Den lykke jeg blev ramt af, da hun kom op på mit bryst er ikke til at beskrive. Alle mødre ved hvad jeg mener når man siger man vil føde 10 gange mere for at mærke den følelse igen, det er noget helt særligt.
Tiden går så forbandet hurtigt, for lige om lidt skal hun starte i vuggestue og jeg på arbejde igen.

Nyt arbejde:
Nu har jeg lige fået nyt arbejde som medhjælper på et bosted for udviklingshæmmede, efter endt barsel. Det glæder jeg mig virkelig meget til, det er et spændende sted med masser af udfordringer og det er lige noget for mig. Da jeg tog min uddannelse var jeg elev på Psykiatrisk Center Ballerup, og det har godt nok givet mig en masse styrke med i rygsækken. Jeg glæder mig til at komme ud og være aktiv og gøre en forskel på arbejdsmarkedet.

Familieforhold:
I en alder af 14 år mistede jeg min mor til den forfærdelige sygdom, Kræft. Jeg var som sagt kun 14 år, teenager og der skete derfor en masse inde i mig. Samtidig følte jeg jo at jeg skulle tage ansvar, og blive hurtig voksen. Det har gjort mig til den jeg er i dag og jeg ved at hun sidder oppe på sky nummer 7 og følger med i mit liv hver dag. Jeg har 3 hele søskende som jeg er meget tætte med, jeg er den yngste i flokken og jeg er meget taknemmelige for at jeg har fået sådan et fantastisk et forhold til dem, en ting er at de er mine søskende men de er også mine bedste venner.

Fritiden:
Lige nu er jeg jo på Barsel med Malucca, det er jeg frem til november. Vi nyder dagene sammen. Der er en masse omkring os der også har babyer på lille M’s alder, så dem elsker vi at være sammen med. Derudover er jeg i gang med at tage kørekort, og har lige bestået teoriprøven med 2 fejl (jeg er ret stolt 😊), vi købte bil sidste år så jeg tænkte at det var på tide at jeg fik taget det.
Det var lidt om kort om mig.

Jeg glæder mig til at dele min hverdag med jer, så jeg håber at i vil læse med, det vil varme mit hjerte😊

 

//Amandamalika