Hvor meget jerntilskud efter graviditet?

Kvinder har brug for ekstra jerntilskud når de ammer

Hej Kristian

Jeg har efter graviditet fået temmelig kraftig menstruation og synes, at jeg i den forbindelse er træt og udkørt.

Jeg har talt kort med min læge om det i anden anledning og han foreslog et jerntilskud, men vi fik ikke snakket videre om det.

Jeg er efterfølgende begyndt at tage alm. vitamin/mineralpiller, der ifølge deklarationen skulle give 100% af den anbefalede jerndosis – men jeg er stadig træt!

Kan man få for meget jern, hvis jeg begynder på aminoJern – og vil I anbefale at jeg tager det dagligt, et par gange om ugen eller kun i forbindelse med menstruation?

Hilsen, Maria

 

 

Kære Maria,

 

Almindelige multivitamin- og mineraltabletter er ikke gode nok til at behandle jernmangel og formentlig heller ikke til at forebygge denne tilstand.

Jernet optages meget dårligt når det gives sammen med flere af de næringsstoffer, der tilsættes multitabletter.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide ikke medregner jern fra multitabletter i deres jernregnskab.

Sundhedsstyrelsen har denne anbefaling for at sikre at de gravide ikke får for lidt jern.

En kraftig og måske langvarig menstruation vil altid øge risikoen for at udvikle jernmangel.

Din fødsel (tillykke med den J) kan også være en medvirkende faktor til at du kan have jernmangel og mange kvinder skal efter fødslen supplere med et jerntilskud.

Dels er der selve blodtabet fra fødslen, dels har den fødende som regel et lavt jerndepot når hun kommer til uge 40 og skal føde.

 

Det er vigtigt, at du får taget blodprøver (blodprocent og også gerne serum ferritin) således at du har en sikkerhed for, at du faktisk har behov for jern.

Mit råd til dig er, at du skal fortsætte med dine multitabletter og starte med én tablet aminoJern dagligt til et glas vand eller juice inden du går i seng.

På den måde sikres den bedste optagelse af jernet. Hvis dine blodprøver efter cirka 8 uger igen viser normale jerntal, så kan du overveje at gå ned i dosis og eventuelt kun tage jern på hverdage.

Lave doser jern – som en eller to tabletter aminoJern – vil aldrig kunne udgøre en sundhedsfare for en rask person.

 

Held og lykke med at genvinde din friskhed.

Kærlig hilsen, Kristian