Amning og ammestop

Amning

Det spørgsmål alle kommende mødre får: “Vil du amme dit barn?” For mig har svaret været indlysende. Selvfølgelig ville jeg det. Selvom jeg på forhånd havde vist, hvor hård en kamp amning ville være, ville jeg stadig havde gjort det. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har forstået de mødre, som valgte flasken, før de overhovedet havde givet amningen en chance, men det er hel og holdet den enkelte mors eget valg. Vi skal respekter, at vi alle er forskellige!

Når amningen går galt

Da jeg fik min pige, var jeg tæt på at få en efterfødselsreaktion, men manden og jeg fangede den heldigvis, inden den udviklede sig. Jeg ved ikke, om det var derfor, at amningen var så hård en kamp. På hospitalet sagde de ellers at min datter tog flot ved og hver gang jeg ammede, kom de ind med de unge studerende, for at vise dem hvordan det skulle se ud, når barnet tog rigtig ved. Det var meget grænseoverskridende, men var samtidig også super stolt, over at min lille pige var så god. Da vi kom hjem, begyndte det at gå den forkerte vej. Min pige hang i brysterne 24/7, men var stadig ked og havde svært ved at sove. Jeg prøvede at pumpe ud, for at sætte produktionen op, men det hjalp ikke. Efter 3 meget hårde måneder, med revne i brystvorterne, blod, efterveer og super mange frustrationer, over manglede søvn og en ulykkelig pige, opgav vi og begyndte at supplere op med flaske. Selv om det måske var et nederlag og man ikke må sige det, så var det fantastisk. Nu kunne manden tage over, når jeg havde brug for ekstra søvn, en tur i bad eller bare en gåtur alene. Min pige var glad og mæt. Jeg kæmpede en kamp de sidste 3 måneder, så jeg kunne sige jeg havde ammet de 6 måneder, som der anbefales og det lykkes 😄 Jeg var stolt, men samtidig også SÅ lettet over at nu var denne kamp slut og min datter var nu kun flaskebarn.

Amning og dens udfordringer

Nu har jeg så fået en dejlig dreng og her kørte amningen bare med det samme. Jeg havde ikke de store opstartsvanskeligheder, mælken løb fint til og jeg havde rigeligt. Ofte så var han ved at kløjs i det, fordi nedløbet kom så hurtigt😂🙈 Malke ud kunne jeg dog af en eller anden grund slet ikke denne gang. Min søn sover dog meget let og vågner ofte, så her har amningen hjulpet ham tilbage i drømmeland. Som tiden gik og han er blevet ældre har jeg dog fået den følelse, at jeg bliver brugt som sut 😔 Samt mor her trængte også til søvn. Så jeg havde i en længere periode overvejet, om jeg skulle vælge amningen fra. Jeg var dog bange for, at fratage min søn, den tryghed og nærværd, som amningen giver. Da vi havde vinterferie, blev begge børn desværre syge 🙈😟 Storm blev meget syg med feber og var svær at aktivere/komme i kontakt med. I samme omgang valgte han, tros for at jeg syntes altid det er modsat, at droppe amningen. Han foretrak at drikke en masse kold vand istedet. Så jeg slap for selv,             at skulle tage valget, om jeg skulle afbryde amningen og føle at jeg tog trygheden fra min søn, nu hvor han selv valgte det fra. Det har så også resulteret i en dreng, som sover meget mere! Så mor her syntes det har været et perfekt tidspunkt at stoppe amningen på.

Flaske eller bryst?

Ingen tvivl om at modermælk er bedst for barnet, hvis amningen fungere, men flasken har nu også visse fordele 😉 Jeg syntes den enkelte mor skal gøre op med sig selv, hvor meget amningen vil betyde for HENDE og hvor meget hun er villig til at ofre for at få det til at køre. Jeg har begge gange ikke haft overskuddet til at bygge en amme-rede eller gå i “amme hi”, så hvis udfaldet havde været det, så ville valget være flaske, ligesom det blev med min datter.

Alle børn og mødre er forskellige (gudskelov), så mor gør hvad du føler er bedst for dig og dit lille vindunder ❤