Mit første indlæg

20170924_221859

Mit første indlæg kommer til at handle om min store pige Laura på 4 år. Hun er en sensitiv, men dejlig udadvendt og glad pige. Hun har dog altid savlet en del, snorket lidt og hun har også længere pauser i sin vejrtrækning, når hun sover.

Vi tog så op på øre, næse og hals klinikken, hvor de fandt ud af, at det var for store mandler! Selv om jeg vidste, hun skulle tjekkes, så var det slet ikke gået op for mig, at hun så skulle bedøves og opereres.. Jeg blev både bange og nervøs for min lille pige. Især fordi jeg ikke kender andre små børn, som har fået det foretaget. Jeg fik det selv gjort i en alder af 16/17 år og det var ikke så behagelig en oplevelse.

Det hele skulle så foregå tirsdag kl 11:15. Lidt sent syntes jeg, for et fastende barn, men sådan var det jo. Hun var ikke begejstret over, hverken at kunne få morgenmad eller måtte drikke mælk. Ej heller var stik pillerne, hun skulle have en time før operationen, særlig populære, men det lykkes. I alt hast med at gøre 2 børn klar, så bliver det hele lidt stressende, da vi skulle køre 45km før vi er der.

Vi når det dog heldigvis i ok tid og får sat os i venteværelse, hvor børnene leger indtil vi bliver kaldt ind. Laura tager det super flot, dog bliver hun dog lidt bange til sidst, da bedøvelsen rigtig begynder at virker. Det var ikke en rar fornemmelse at få ud med.

Efter 15-20min er hun så færdig. Vi kommer ind på opvågning, hvor hun bliver kørt ind. Hun har et rør i halsen, til hjælp med vejrtrækning, og lagt an til dråb. Da hun så våger, bliver hun bange og ked. Hun får tingene af og kommer skiftevis over til far og mig. Efter lidt tid og et tjek, måtte vi så tage hjem, efter at Laura havde fået både en ballon, en isbjørnebamse ved navn Thea og en medalje.

Vi tog derefter en tur på McDonalds, så Laura kunne få sin is. Derefter køre vi hjem. Vi havde rykket Storm op foran, så jeg kunne sidde bagved, sammen med Laura, hvis hun skulle være bange, blive dårlig mm.

Derefter kom tilvænning til at skulle have medicin 4 gange dagligt… De første par dage var en kamp, men så torsdag, begyndte hun lige så fint, at tage sin medicin. Så var mor og far stolte. Ud over kampen med medicinen, påvirker en oplevelse som det her, en sensitiv pige som Laura meget. Hendes night terror gik hel amok og hun skreg, græd og sparkede mange gange om natten. Både i søvne og i vågen tilstand. Hun er stadig ikke helt over det endnu.

Fredag skal vi så allerede til tjek. Vi står op før en vis herre får sko på, får tøj mad mm i os selv og børnene og kommer afsted. Da vi så kommer frem går Laura i baglås og vil ingenting. Tror stadig den skræmmende oplevelse fra tirsdag sidder i hende. Selv om vi forklarer, at det bare er et tjek og der ikke skal ske noget, så er hun hel bange.

Lægen er dog heldigvis så professionel, at hun lader Laura slippe, istedet for at tvinge hende og derved give hende flere skræmmende minder. Jeg var godt nok rigtig meget træt af situationen, på daværende tidspunkt, men bagefter glad ved at lægen tog det hele så pænt. Vi skal nu først derop om 3 mdr til kontrol.

Håber I kunne komme igennem mit første oplæg og håber nogle af jer kan få lidt hjælp i det, da jeg, som skrevet, selv manglede nogle, at snakke med om det.