Morsyg – og hvaså?

“Din dreng er morsyg”

Har en skøn og kærlig lille dreng ved navn Storm på 1år. Han elsker at kramme, kysse, nusse og putte MED hans mor altså mig. Jeg ELSKER det! Min datter, Laura på 4år, har aldrig været nær så kærlig, i hvert fald ikke på samme måde. Hun elsker at give en kramme og holde i hånd, men det er mere kommet med tiden. Nu får jeg så rigtig mange kommentarer fra folk, om at min søn er morsyg og jeg skal passe på med ikke at give ham for meget opmærksomhed! Ved i hvad? Han er MIT barn og har han brug for sin mor, sin trygge base, så jeg er der for ham. Selvfølgelig kan jeg godt høre forskel på om hans klynk er for opmærksomhed eller fordi han virkelig har brug for mig. Men hvad er der glat i at ville have opmærksomhed? Vi vil vel alle have opmærksomhed, fra dem vi elsker, på en eller anden vis? Jeg kan bare mærke, at nu er det nok! Vi danskere blander os for meget i andres opdragelse af deres børn og stiller dømmende spørgsmål! Her i påsken var vi fx til 2 x påskefrokost lige efter hinanden. Det har gjort, at jeg havde 2 trætte og overstimulere børn. Så Storm har hængt meget ved mig. Især på anden dagen og han var samtidig sløj. Selvfølgelig vil jeg gerne have hænderne fri og kunne gå rundt, uden min dreng på armen hele tiden, men hvis han har brug for mig, så er jeg der.

Tilknytningsfase

Storm er ved at komme igennem en tilknytningsfase og selvfølgelig vil jeg være hans primær tilknytningsperson, eftersom jeg ligesom er hans mor! Andre voksne, som han ikke er vant til i det daglige, skal lige ses an og godkendes før han vil hen til dem. Bedsteforældrene skal tit ses lidt an, inden han vil godtage at side ved dem mm. Selv om han kender dem, ser han dem ikke hver dag og derfor tager tilknytningen lidt tid. Han er også tit ked, når jeg aflevere ham i dagplejen, men der ved jeg, at han er i trygge hænder. Når jeg har sagt farvel og vender mig om, så er han oftest stoppet med at græde, når jeg er ude af døren. Det er hans måde at fortælle på, at han helst vil være hos sin mor, men dagplejemoderen er nu også god nok <3

 

Store børn kan også være “morsyge”

Laura kan selvfølgelig bedre udtrykke sine behov end Storm. Hun kan fortælle, at nu har hun brug for mor og/eller far. Hvor Storm kun kan græde og række hænderne op efter os. Derfor har Laura også brug for at være “morsyg” og hænge ved mor eller far indimellem. Her kan vi bare nemmere forklare hende, hvis hendes behov ikke kan dækkes her og nu, men evt. senere. Det bliver dog ikke altid accepteret og så er det sådan det er. Her er min mand især god til lige at gå afsides med hende og give hende lidt ro og lidt far tid, mens jeg evt. er der for Storm.

 

Brug din mavefornemmelse

Så mødre brug jeres egen mavefornemmelse, i stedet for at lytte til andre, hvis I er i tvivl. Et barn har ALDRIG godt af bare at græde og kan føle det bliver svigtet, hvis det ikke bliver mødt i barnets afmagt og frustrationer. Giv dit barn lov til at være “morsyg”. Dit barn skal nok selv give slip, når dit barn er klar <3 Selvfølgelig kan der være forskel i de enkelte situationer, men mærk selv efter, hvad dit barns behov er <3