Psykisk rutsjebanetur

Generaliseret angst

Lige nu HADER jeg at have angst.. Jeg fik konstateret generaliseret angst lige før sommerferien. Før det troede psykiatrien jeg havde borderline, hvor jeg var på venteliste til et terapi forløb, men som blev droppet, da jeg blev udret igen og de fandt ud at det ikke havde borderline alligevel. Før det havde jeg en psykiater, som skulle hjælpe mig med min PDSD (som min psykolog menter jeg led af) eller depression var det i hvert fald mente de. Min psykiater mente, at jeg bare skulle have de rette piller og så ville alt blive bedre. Der skulle ikke tales om tingene, nej nej piller var løsningen på alt. Problemet var bare, at de enten ikke have effekt eller også var der kun bivirkninger af alle de piller jeg fik proppet i mig.. En forfærdelig rutsjebanetur.

 

Piller

Jeg HADER piller!!! Har flere gange (som ung) tænkt på at tage en overdosis smertestillende, for at slippe for det hele.. Men dog aldrig gjort det og efter alle de forskellige antidepressiver, har det ikke ligefrem gjort det hele bedre. Jeg vil gerne undgå piller og det at være afhængig af noget.. Derudover er en af de hyppigste bivirkninger ved de piller de vil give mig, vægtøgning. Jeg er ikke ligefrem en lille dame i forvejen og ønsker bestemt ikke at blive større!

 

Hvad nu?

Jeg havde sådan glæder mig til at komme i terapi forløb, da de troede jeg havde borderline. Jeg blev både lettet og skræmt, da jeg så igen fik en ny diagnose. For nu er den eneste hjælp igen piller og jeg vil ikke.. Jo hvis jeg får det dårligere.. Men lige nu skal jeg have hjælp til at håndtere min angst, ikke til at gemme den væk!!! Jeg skal lære at mærke angsten og blive fortrolig med den og acceptere den, istedet for at gå i panik og flygte.. Det lære jeg IKKE igennem en pille. Angst klinikken vil ikke tage mig ind.. Psykiatrien har ingen behandling… Hvor skal jeg så gå hen for at få hjælp?? Skal jeg give op og tage de lorte piller (undskyld sproget), som lægen mener??? Dermed risikere jeg også at tage endnu mere på.. Jeg er i forvejen meget stor, pga de føromtalte antidepressiver, trøstespisning mm, så har ikke brug for flere kilo, som gør mit selvværd endnu mindre.. Lige nu er jeg meget i vildrede om hvad jeg bør og ikke bør gøre, som er bedst for mig og min familie….