Hvem er jeg?

IMG_0338

Jeg er mor til verdens bedste Ozzy fra marts 2016. Han er alt for nice og jeg er vild med ham.

Jeg fødte for resten hjemme og hvis man er interesseret i det, kan man læse min fødselsberetning her.

Så er jeg kæreste med TV-manden, som jeg i virkeligheden har kendt siden vi var 10 år gamle og været kærester med nogle år i vores ungdomsliv inden vi fandt hinanden igen sådan for alvor i 2015.

Jeg skulle nemlig lige ud og se verden jo og havde en små 8 år udenlands. Blandt andet læste jeg i Paris et år. Havde en engelsk hippie kæreste nogle år i London og så et par år i Melbourne hvor jeg drak en masse kaffe og så på koalabjørne.

Billedet overfor: Her er et billede af mig, der beundrer den australske natur.

Nu er jeg tilbage i København nærmere bestemt Østerbro. Her drikker jeg også en masse kaffe, men der er ikke så mange koalabjørne at kigge på.

Så det er mest ænderne ved søerne og gederne i byoasen, jeg glor på når jeg har brug lidt natur i mit liv.

Under min barsel blev jeg opsagt. På en bænk ved rundetårn. Det lyder nærmest poetisk. Det var det fandeme ikke. Det var faktisk rigtigt trist og det har været en vild rutsjebane at forsøge at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet. Især fordi jeg arbejder med rekruttering (dobbeltkonfekt på ironi).

Så er jeg rigtig glad for musik og særligt metal.

Min kæreste og jeg havde ræti mange diskussioner under min graviditet om hvorvidt jeg potentielt kunne skade fosterets hørelse ved at tage ham med til metal koncert.

Jordemoderen skraldgrinede af min kæreste – så hermed er der en service info: Det kan man ikke! Altså skade det ufødte barns hørelse. Så en opfordring herfra om at tage din gravide mave med til så mange koncerter som muligt. Når du får barnet vil du alligevel bare have fred og ro når du endelig får et sekund for dig selv.

Derfor handler min blog om lidt af alt det ovenstående. Jeg er vildt dårlig til at sætte kommaer og jeg bander vist lidt for meget (særligt for en småbørnsmor på Østerbro).

Men jeg håber I vil læse med alligevel.

Følg mig på Facebook eller på instagram @babylovesmetal så får du besked hver gang der er nyt på bloggen!

BabyLovesMetal