Close
Abort – et tilvalg eller et fravalg?
facebook pinterest twitter

Abort – et tilvalg eller et fravalg?

baltzer 18 februar 2016, 22:40

IMAG1367

Jeg kommer i Mødrehjælpen i deres tilbud Unge familier på vej, og blev spurgt for 2 ugers tid siden om jeg ville lade mig interviewe til deres blad som leveres til medarbejdere, frivillige og dem som støtter Mødrehjælpen.

Grunden til, at jeg blev spurgt om jeg ville medvirke, er fordi, at jeg kom ind i Mødrehjælpen den 2. februar 2015 … STOR TUDENDE!!!

Den dag kom jeg direkte fra lægen, hvor jeg havde fået bekræftet, at jeg var gravid. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og havde læst et opslag der hang oppe ved lægen omkring Mødrehjælpen, så der tog jeg hen! Havde aldrig hørt om dem før, og vidste ikke hvad der ventede mig da jeg kom ind – men jeg måtte bare snakke med nogen!! Jeg kom ind i entréen og kunne så se at jeg havde mødt sekretæren før. Jeg fik fremstammet med gråd i stemmen, og kunne ikke færdiggøre min sætning inden jeg brøde sammen. “Jeg, jeg.. Jeg er gravid! (stortudede da jeg sagde ordet gravid som var så fandens svært at få ud over mine læber!), kan i hjælpe mig? Vil i snakke med mig – så er i søde? Vil i ikke nok? For jeg ved ikke om jeg skal få en abort eller hvad jeg skal…….?! :'( “.

Hun skyndte sig, at finde en sød ung kvinde der tog mig med ind på sit kontor, og endte med at sidde der i 1,5 – 2 time(r). Jeg var så heldig, at jeg bare sådan uden videre kunne komme ind fra gaden og de så havde en ledig til tage hånd om mig. Og det er jeg dem EVIGT taknemmelig for! For jeg ved ikke hvad jeg havde gjort, hvis ikke de havde været der den dag.

Derefter kom jeg til et par samtaler i form af deres Abortrådgivning som er det deres interview skal omhandle.

Jeg er dem, som nævnt før, evigt taknemmelig for, at de tog sig tid til mig den dag (og at de havde tid)! For jeg er overbevist om, at hvis ikke jeg havde haft de samtaler som satte mine tanker i gang og fik mig til at tage lidt afstand til beslutningen om et fra- eller tilvalg. – Så havde jeg valgt en abort! Det var nemlig det udgangspunkt jeg kom med, da jeg trådte ind af døren. De forsøgte ikke, at præge mig til at træffe en beslutning i forhold til hvad deres mening og holdning var. De var helt neutrale og var gode til at hjælpe med, at få blikket rettet mod plusser og minusser. Både i forhold til at få en abort eller at beholde barnet.

Derudover er de bare nogle helt igennem FANTASTISKE mennesker, dem som arbejder der og deres frivillige! Jeg er så glad for, at jeg var meget i vildrede, som jeg var, for ellers havde jeg med stor sandsynlighed ikke taget derop. Jeg antog nemlig, at det var for kvinder der var social udsatte eller havde andre problemer i tilværelsen – udelukket baseret på navnet “Mødrehjælpen”. Den har vi diskuteret mange gange siden, at man nemt kan tro det er en speciel målgruppe de hjælper/er her for. Som f.eks. voldsramte kvinder eller lignende. Men sådan er det slet ikke. Der er plads til alle – endda også fædre. Så det er mere “Forældrehjælpen” med plads til alle!

Jeg har en kladde til et indlæg om mine tanker og følelser jeg gik igennem, for et år siden da jeg skulle træffe beslutningen om at få et barn eller ej. Det var en følelsesmæssigt rutsjebane af 2. dimensioner – for jeg var virkelig på herrens mark om hvad jeg skulle vælge. Og man har jo desværre ikke for evigt til at træffe beslutningen. Pludseligt er 12 uger/3 måneder altså bare gået sådan her… Jeg testede mig sågar positiv 4-5 dage inden jeg skulle have haft min menstruation, så jeg havde længere tid til at tænke over det, end hvad andre kvinder der har som opdager det langt senere.

Men den er afventende i øjeblikket, da det kan være med til at ændre en anden families tilværelse, og skal derfor først landes på den rigtige måde. Bare rolig, jeg er ikke “the other woman”, som nogle måske sidder og tænker nu. Men pludselig er der nogle der har fået sig en lillebror, og en far som ikke har villet stå til ansvar og i samme forbindelse har holdt det skjult for alt og alle. Både tidligere partner han har børn med, som nu har fået en lillebror. Men også en ny kæreste som han har valgt at holde det skjult for, lige indtil min søns fødsel. Jeg var den heldige vinder af en gnasket Facebook-besked 4 timer efter hans fødsel, at han ikke ville havde noget med barnet at gøre, og at han først lige havde fortalt det til hans nye kæreste. I den forbindelse havde han sagt han først lige havde fået det, at vide, at han skulle være far, så om jeg ikke ville være sød at gøre ham den tjeneste, at lyve for ham om det, da hun ville tage kontakt til mig. Selvom han havde vidst det siden januar, hvor jeg fødte i oktober… – Selvfølgelig, kap lige hånden af din nyfødte søn, samtidig med at du ber’ mig om, at gøre DIG en tjeneste der skal få dig til at stå bedre, i forhold til at du igen ikke ville påtage dig et ansvar for bevist at have holdt det hemmeligt for hende i 7-8 måneder. Hvad MIN søn angår, så skænkede han, ham aldrig en tanke. Ikke engang et spørgsmål om, om han var sund og rask? Om det var en dreng eller pige? Eller om fødslen var gået godt? Ikke engang et sølle tillykke kunne han give. Nej udelukkende kun en dagsorden på at få mig til, at påtage mig skylden som en ond kælling der aldrig havde sagt noget før nu. End at stå ved han traf den beslutning helt tilbage i marts/april måned om at holde det hemmeligt for hende. Også selvom jeg rådede ham den gang til at være ærlig overfor hende…

 

En speciel tak til dig Maiken.
Du har en andel i, at jeg har en vidunderlig søn i dag. Og jeg er glad for min beslutning om at beholde ham! Så tak af hele mit hjerte!

Og tak til alle de andre fantastiske mennesker i Mødrehjælpen. 🙂