Iværksætter og enlig mor – hvad har jeg gang i?!

Der har været stille på bloggen den seneste 1,5 måned, da der har været nok at se til, specielt som enlig mor – og alligevel er jeg bange for, at jeg lige har gået planken ud, ude på åbent hav – uden sikkerhedsvest eller nogen form for sikkerhedsnet. HEEELP ME!

 

Lige nu er klokken 02:38, og jeg har lagt, den sidste times tid, sammen med Lucas og prøvet på at falde i søvn. Men øjnene vil bare ikke lukke, for hjernen kører på højtryk, med et mix af en milliard af forskellige ideer og drømme. Og det er på trods af, at jeg har været oppe siden kl 05, og ikke har fået mere end 3-4 timers søvn i nat.

Jeg har længe gået med et brændende ønske om at blive selvstændig / iværksætter. Med min uddannelse og der hvor min interesse ligger, så er sådan noget som en webshop helt essentiel for mig!

Just1

Det har så taget til på det seneste, og de sidste par uger har jeg tænkt på det dagligt.

Jeg besluttede mig langsomt for, at jeg ville undersøge alt i forbindelse med at være erhvervsdrivende – for jeg ved absolut INTET om at være selvstændig, eller om at køre en webshop for den sags skyld.

Derfor var/er jeg også fast besluttet på at undersøge ALT ned til den mindste detalje, inden jeg begiver mig ud i noget som helst. Jeg er jyde, jeg er kvinde og vigtigst af alt – så er jeg enlig mor, så rent økonomisk skal jeg bare være sikker!

 

Spørgsmålene er mange;

– Hvordan skal jeg komme i kontakt med leverandørerne?
– Hvordan får jeg overhovedet nogle gode “deals”?
– Vil de satse på mig?
– Hvordan og hvor starter man med alt det her?
– Hvordan og hvor meget skal man bruge på et varelager til at starte med så man ikke forgælder sig til man dør, hvis det nu skulle gå galt?

… Det er bare nogle af de mange, mange, MANGE spørgsmål der fylder i kroppen på mig.

Jeg har tit hørt “netværk, netværk, netværk”. Ja tak?! Jeg har så absolut intet netværk 🙁 Og ikke den fjerneste idé om hvor jeg dog skal finde det henne. – Kom det til stykket, så vil jeg også være for bange/ydmyg til overhovedet at turde opsøge kontakt. For hvorfor skulle nogle dog hjælpe mig?

just2

I dag ville jeg undersøge noget nærmere da jeg faldt over en børnetøjsmesse (det er børnetøj jeg gerne vil sælge i denne webshop), og skulle blot høre/se om man kunne deltage som “almindelig dødelig”. 😉 Det endte med at jeg fik taget kontakt til deres receptionist, som ikke kunne give mig svar, da man skulle være erhvervsdrivende med et CVR-nummer. Hun sagde, at jeg derfor skulle tage kontakte til dem der sad med det, hvilket jeg gjorde.

Det var blot en formelforespørgsel, men tilbagemeldingen lød på, at de gerne ville gøre en undtagelse og jeg derfor blot skulle oplyse mit telefonnummer i stedet for et CVR-nummer.

 

FUCK?! Så hang jeg der, åh nej???
Der blev det lige pludselig virkeligt og AAAAAAAALT for tæt på. (Her vil jeg normalt trække mig og løbe min vej – og det var da bestemt også det jeg havde lyst til)

Jeg følte dog en “skyld”, at nu kunne jeg ikke bare sige “jamen, jamen, jamen – det var jo bare en forespørgsel? Jeg skulle jo bare undersøge om det var muligt, såfremt…”. Så jeg endte med, at tilmelde mig. :-O Jeg har derfor kigget på rejser og hotel/hostel/vandrehjem hele dagen. Det er ikke skide godt, for som sagt så er jeg jo enlig mor, og kan altså ikke bare hive tryllepenge op ad lommen. Og de billigste hoteller koster fra 500-600 kr. pr. nat og op efter. Penge jeg ikke lige har! 🙁

Desværre kender jeg heller ikke nogle som jeg ville kunne overnatte ved, i København. Så jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. 🙁 For hold nu op, efter jeg har researched på det hele dagen, har jeg bare kunnet mærke hvor meget jeg gerne vil afsted, og  at det måske kunne åbne døren for nogle leverandører?

 

… Ak ja, så kom jeg sgu også lige til at købe et domænenavn. :-O Øhhm?! Jeg skulle KUN researche. KUN RESEARCHE! Det var aldrig meningen at jeg skulle turde at gå videre med det.

Så nu står jeg ved en skillevej, og ved ikke om jeg skal presse på eller trække halen mellem benene. Det er også træls for det gør jeg bare HVER EVIG ENESTE gang – også selvom det er noget jeg brænder helt vildt for. Jeg er bare så nervøs for at jeg ikke er god nok.. Og det problem har jeg desværre altid, at jeg tror jeg ikke er god nok, og det holder mig ALTID tilbage med alt, what-so-ever!.

Standby

Hvad så nu? Hvor og hvem kan give mig de konkrete svar, som jeg gerne vil bruge for at komme videre i processen om jeg skal forsøge, eller bare lade det gå?
Jeg kender til et iværksætterforum, men igen – det har jeg kendt til de sidste 5-6 år, og det har stadigvæk været problemet med at jeg holder mig tilbage, om jeg er god nok og det, at det bliver “for virkeligt” der bremser mig hver gang.

… Og det er ligesom ikke fordi at mit ansvar er blevet mindre, i forhold til, at jeg jo også har et barn nu, som jeg selv skal forsørge? Der skal mad på bordet og være et tag over hovedet – så der er rigtig mange spørgsmål og risikoer der skal vurderes i denne forbindelse. Men jeg føler at jeg løber panden mod muren, og ved hverken hvor jeg skal starte eller slutte.

Nu må jeg hellere se om jeg ikke kan få sovet, vi skal i sommerhus med mormor og morfar i morgen, og jeg har stadigvæk ikke fået pakket. Ja jeg er faktisk knap nok begyndt. Så godnat herfra. 🙂

 

De bedste sommerhilsner
– En forvirret, men drømmende Baltzer