Blev jeg lige dømt?

Standby

Jeg vidste ikke helt om jeg skulle grine eller græde da jeg trådte ud af H&M butikken i formiddags…

Jeg var inde for at returnere nogle sko og noget tøj som jeg havde købt til Lucas. Tøjet var for stort til ham og noget som han tilsyneladende ikke vil passe til den rette årstid, når han engang kan komme i det. Resten var til mig, og det var også for stort.

Smilende siger jeg til ekspedienten, at jeg har nogle ting jeg gerne vil returnere og at det er på 3 forskellige boner. Deler det op, og ligger hver sin bon til den retmæssige “stak”.
Hun begynder at udstrege på den første bon og stopper op efter den første udstregning, og siger med en hvis bebrejdende jargon “Gider du ikke finde det frem så det er nemmere og går hurtigere?!” – Jamen det er jo det jeg lige har gjort, tænkte jeg? Siger så “Jo, dem du står med er på denne. Dette par sko på denne. Og de 2 sidste par sko på denne” imens jeg gør lidt mellemrum fra hver stak, så det slet ikke er til at tage fejl af.

Dernæst siger hun igen med en ret snerpet tone “Har du dit klubkort du har købt det med? Jeg skal lige tjekke noget…” Ja svare jeg, og finder det frem. Der begynder jeg at undre mig lidt, for det har jeg trods alt aldrig skullet før hvis jeg har returneret noget.

Efter hun har set klubkortet skal jeg også fremvise billede-ID hvor der står min adresse på. Det har jeg ikke? Det er der næsten ingen mennesker der har? Altså billede-ID med adresse – medmindre man da har periodekort og lignende. Finder så mit sygesikring frem, og skal stadigvæk fremvise billede-ID. Her finder jeg så mit kørekort frem, som er 10 år gammelt. Jeg har tabt mig siden, men vil mene flere har sagt man godt kan se det er mig derpå. Det var så bare ikke helt tilfredsstillende for ekspedienten, hun siger “huhmm!” imens hun rynker på næsen.

Ærlig talt så tænkte jeg, hvad fanden sker der? Ligner jeg en butikstyv eller hvad pokker? Jeg forstår hvis det er normal procedure – MEN jeg har fået over 2000 kr. retur engang, i præcis samme butik ved præcis samme disk. Kun der skulle jeg vise kørekort da det var så stor en udbetaling. – Ellers aldrig…
Sagen er så den, at det her var knap 500 kr. og samtidig overhører jeg, at kvinden i den anden kø ved siden af mig som også skulle have vare retur, hendes returordre var så stor at det skulle skæres over 2 omgange, i forhold til tilbagebetalingen – og hun blev ikke bedt om at fremvise noget på noget tidspunkt?

Det er ikke fordi jeg tager det på mig, for jeg har rent mel i posen. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at undre mig over hvad der gjorde, at jeg skulle behandles anderledes.
Jeg kom med en velsoigneret barnevogn (ikke pakket op som et pakæsel, som vi barnevognsmødre nogle gange kan ligne når vi skal have det hele med 😀 ) Jeg selv havde været i bad, friseret, soigneret osv. Om det mon skyldtes at jeg ligner en der tager sol i Hvide Sande? Matas kalder det “Skandinavisk hvid” og det er åbenbart in, har materialisten fortalt mig. Jeg selv kalder det, “Død junkie med et strejf af Zombie” 😀 😉

Det der så ligger mig mest på sinde er, at jeg bagefter vælger at købe 2 natdragter til Lucas. Og det er samme ekspedient igen. Jeg dur ikke til, at være sur. – Så smilende igen, siger jeg at jeg også lige måtte have disse med. Her var det så hendes tvilling jeg må have mødt, for nu var det nærmest som at komme ind i en af de fine store modebutikker hvor du får champagne og petit four imens du shopper.

Trods det at jeg siger, at det ikke påvirker mig – så undre jeg mig stadigvæk. Hvorfor den forskelsbehandling? 2 gennemsnitlige middelklasse kvinder, på samme tid –  2 forskellige behandlinger. Trods jeg er den, som skulle have det mindste beløb tilbage. Det havde været logisk hvis det var hende, som der skulle have tilbagebetalingen af 2 omgange, der skulle have vist ID.

Men også, hvorfor så stor en forskelsbehandling på køb/salg vs. returnering af samme kunde? :-S

Det er ikke noget jeg lader mig påvirke af. Men jeg finder det højest besynderligt og lidt forkasteligt. 🙂

Bagefter gik jeg over til Nørresundby for, at kigge på Mors Dags gave til min mor, og i får lige et billede med på vejen. Så kan sådan en hændelse altså bare ikke ødelægge dagen! <3 😀 Come summer, come. I’ve been expecting you! 😀

IMAG2079

———
Skulle du have lyst til at følge hverdagen hos Lucas og jeg, så er du velkommen til at følge os på Facebook. Siden finder du lige her