Lille graviditetsmave – ikke lutter lagkage!

Jeg har de seneste par måneder fået mange kommentarer på min graviditetsmave, som ikke er særlig stor. Bl.a. skød en jordemoder mig til at være i 18. uge da jeg var i 37. uge – ja det er dejligt ikke at føle man er hæmmet pga. en kæmpe mave, men det er bestemt heller ikke lutter lagkage.

De fleste af kommentarerne er med et glimt i øjet – og så er der dem som er direkte bebrejdende. For et par dage siden fik jeg en bemærkning om at jeg bare skulle holde mund, da vi sad flere gravide og snakkede om maver og gener. Det var tydeligt, at mærke den pågældende prøvede at gemme det som ”at det var for sjov” men øjnene og mimikken afslørede bebrejdelsen af, at jeg da bestemt ikke kunne være med på snakken – for jeg vidste ikke hvad jeg talte om, og gener kunne jeg bestemt ikke have haft?!

Ja, jeg har været heldig! Jeg har ikke haft vand i kroppen, bækkenløsning, været meget hormonel, underlige spisevaner, hedeture m.m… MEN tro ikke det er lutter lagkage al sammen. Da folk startede med at kommenterer på min størrelse i 31./32. uge, havde jeg tabt 3-4 kg på 2,5 uge, og de praktiserende læger jeg havde været i kontakt med havde givet udtryk for, at det ikke var godt og det skulle vi have styr på! – men så snart jeg var ude af lokalet var det som om, at jeg var ”ude af øje – ude af sind”. Jeg blev i hvert fald mødt med en ligegyldighed når jeg ringede ind med min, stadigvæk dalende vægt, som jeg var blevet bedt om. Og når jeg spurgte ind til den plan der var blevet sagt, at vi skulle have lagt i forhold til kontrol af barnet, vægten og jeg, så var det som om det havde de aldrig nævnt.

Jeg skulle ind på jordemodercenteret i Aalborg til et tilbud de har for gravide og nybagt forældre. Her var jeg heldig at komme til, at smalltalke med den jordemoder som jeg sidst havde været til tjek ved, og hun var ikke synderlig begejstret for at jeg havde tabt mig sådan. Hun tog kontakt til sygehuset, som heller ikke var særlig trygge ved sådan et vægttab på så kort tid. Så de ville gerne have at jeg kom ind til scanning og en strimmel på barnets hjertelyd.

Heldigvis var det mig der tabte mig, og ikke barnet – selvom han/hun haltede bagud på vægten i forhold til normalen.

Siden har jeg tabt mig 2 kg på 2 dage, og ellers lidt her og der.

Nu er jeg i 38. uge og vejer mindre end jeg gjorde til mit lægetjek i 25. uge.

Ja det er da rart ikke, at skulle kæmpe med at smide 20 – 30 kg efter graviditeten – men det er bestemt heller ikke sjovt hele tiden at bekymre sig om, at ens barn måske ikke er okay.

Egentlig havde jeg ikke tænkt over størrelsen på min mave, indtil jeg begyndte at få en masse kommentarer og reaktioner hvor folk er ved at tabe både næse og mund, når jeg siger hvor langt jeg er henne. Først tog jeg det med et smil og synes det var sjovt, men eftersom flere og flere begyndte at nævne det blev jeg nervøs – og faktisk også rigtig ked af det! Er der noget galt med mit barn? Er han/hun okay? Hvad gør jeg forkert? Ja, jeg har faktisk følt de sidste 3 måneder at jeg er en dårlig mor, fordi det er jo mig der skal passe på mit lille ufødte barn…?! 🙁

Den følelse af, at man er en dårlig mor og at man er skyld i at man ikke er større – den kan virkelig ødelægge glæden over at være gravid. Og i mit tilfælde har en frygt af, at alt kan gå galt overtaget den glæde. Så jeg vågner næsten hver dag, med en bekymring om, om mit barn er okay? Og må indrømme, at jeg da hellere ville have haft en større mave, selvom jeg lige har været så stor som jeg har – men det kunne måske have givet mig mere fred og ro i sjælen, end alle de bekymringer jeg har rendt rundt med den seneste tid. 🙁

Mit billede er fra i torsdags da jeg var 36+5, og min mor ville så gerne have et billede af maven inden det er for sent. – Så da en plukve indtraf sig på Bones, måtte jeg lige puste maven op for at den kunne syne af lidt mere, selvom det var pinligt midt i folks aftensmad 😉

Så til alle i gravide kvinder, vær glad for jeres maver! Store som små – vi vil jo alle det bedste for vores barn og ønsker alt går ukompliceret i forhold til graviditeten.