Ooork…. En af de der dage!

Vi kender dem alle … En af de der dage hvor man bare skulle være blevet i sengen!

Milk

Foto: Nicky Bonne

Det startede egentlig så småt i går aftes med, at jeg skulle skolde Lucas’ flasker. Han var ked af det, så ville sætte ham i hans skråstol så han kunne følge med og jeg kunne “give et bette show” imens jeg skoldede flasker. Da jeg så vil låse den, brækker den ene flap der låser stolen i den vinkel man vil have. Hvilket resultere i, at jeg skal ud og købe en ny, da den ikke kan laves eftersom det er sådan en plastik flap.

(ikke så lækker en detalje) har jeg fået min menstruation for første gang efter fødslen, i nat, og der har på ingen måde været noget der indikerede at det skulle komme nu. Så min ellers nyvaskede seng, efter han kastede op i den for 3 uger siden, ligner en slagmark. Så den er ved at blive vasket igen…

Går ned med skraldet, da jeg har lagt ham ud for at sove – solen skinner og der er godt vejr. Men åbenbart træder jeg lige på det ENESTE spot, hvor der er glat. Og falder så, så lang som jeg er.

Tager posten med op, efter jeg har lavet mit ellers så flotte stunt. Åbner et brev der skulle have været en glædelig nyhed med penge tilbage for en flytteopgørelse. Men det er så en opkrævning jeg har modtaget, på vand og varme for min gamle bolig. De havde ellers tilbageholdt 1000 kr. til vand/varme for 01-01-2015 til 31-03-15, og nu opkræver de yderligere 448,45 kr. Hvilket jeg ikke forstår da de 1000 kr. ikke står bogført nogle steder, og det er mere end hvad jeg ellers førhen betalte for en efterregning på et helt år. Så håber dælme godt nok, at det er en fejl da jeg i forvejen lige har smidt en go’ sjat til uforudsete udgifter. :-/

Når jo hvorfor ikke? Så falder en 2 liters Pepsi Max flaske selvfølgelig lige ned, og rammer en glashylde i køleskabet og som smadres i 1000 dele. Aldrig har jeg prøvet det før – men selvfølgelig sker det da også lige i dag! ;-/

Klokken er 10:10, så er spændt på hvad der mere er sket, når jeg gør status for dagen i aften. Overvejer kraftigt at gå i seng allerede, for det tegner ikke godt sådan som dagen er startet 😛

Jeg håber alle i andre har en bedre start på weekenden end mig!

Go’ lørdag alle sammen 🙂