Skyldfølelse!

Kære alle,

Der har været rigtig stille på bloggen det seneste lange stykke tid – og skyldfølelsen bider godt og grundigt i mig!

Kender i det, at man ved at “Nu SKAL jeg altså have det gjort!” (Hvad end man nu bør få gjort) Men alligevel så undlader man det, fordi man har dårlig samvittighed. Men det bliver det jo ikke bedre af, for så udsætter man det jo bare igen, igen. – Jeg tror i alle sammen kender til det! 😉

 

20160901_192051

 

Nå men kort om hvad der foregår i min lille boble for tiden.

Jeg har barsel til og med i morgen. Eller det vil sige, jeg startede faktisk på ny uddannelse i torsdag! 😉 Som jeg har skrevet i mit første indlæg, i introduktionen af mig, så blev jeg uddannet Grafisk Designteknolog sidste år. Egentlig ville jeg ikke tilbage på skolebænken igen, for der har jeg været længe nu efterhånden. Men det som var en Plan B i forhold til, at have en beskæftigelse efter min barsel sluttede. Det er nu blevet min Plan A i forlængelse af, at jeg gerne vil starte min egen virksomhed. Så nu hedder den 1,5 år på en Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling.

Må ærligt indrømme at jeg frygter lidt, hvordan det hele kommer til at gå. For vi blev basket en del i hovedet, om hvor meget vi skulle nå på meget kort tid. Og hvilke høje forventninger de havde til os. Jeg håber lidt, at det bare er den samme smøre som de kom med første gang, og at det reelt ikke er krævende – for ellers bliver jeg godt presset.

Det er ikke så meget, at jeg er startet på en uddannelse der kræver meget tid, men som de fleste af jer nok ved, så er jeg enlig mor. Det der så lige spicyer det op er, at jeg starter en webshop i starten af det nye år, som forhandler baby- og børnetøj, sko, accessories og interiør til børn i alderen 0 – 8 år.

I kan læse mit tidligere indlæg om hvordan en forespørgsel blev til en tur på CIFFKIDS, som er Nordens største modemesse for børnetøj og interiør til børn!

Jeg var på CIFFKIDS for at se Spring/Summer 2017 kollektionen, hvor jeg også indledte mine første forhandlinger med nogle af mine kommende leverandører.
Samtidig var jeg til Bloggerbrunch sammen med søde Maibrit som er Partner og redaktør på Min-mave.dk, og den søde blogger Charlotte Davodi som blogger under navnet Et åbent sind, også på Min-mave.dk.

I kan læse hendes blog her
cropped-banner-til-blog

Inden vores Bloggerbrunch, havde jeg et møde med Maibrit i forbindelse med det, at jeg nu er ved at springe ud i verden som selvstændig iværksætter. Og jeg blev tilbudt at blogge som BusinessMom på Min-maves nye sektion Iværksætter. Hvilket jeg takkede ja til. Og glæder mig utrolig meget til at dele ud af mine erfaringer jeg har fået på denne rejse, so far. 😀 For hold nu op hvor der bare sker meget! Det er mindre end 3 måneder siden, at jeg tog beslutningen – eller det vil sige, det gjorde jeg vidst aldrig, det ene skridt tog bare det næste! Og nu hvor jeg sidder her og skriver, forbavser det mig helt, at det kun er knap 3 måneder siden – ja faktisk nok nærmere 2,5. Så er der sket så meget, at det føles som, det var 6-12 måneder siden jeg påbegyndte det. Udover den følelse, føler jeg, at jeg er SÅ langt fra at nå alt til en launch af webshoppen til februar! :O Puha, tør slet ikke tænkte på om jeg når det til tiden. Det skal jeg bare! Selvom det bliver svært med alt det der også foregår ved siden af.

Jeg vil fortælle om min tur til København/CIFF i et separat indlæg, og måske give et lille sneak peak på forårets kollektioner! 😉

Foruden alt det andet, så er jeg også blevet godkendt til hudfjernelse/Brystløft i forbindelse med mit vægttab på – 70 kg. Aalborg Sygehus, kunne ikke tilbyde mig en tid indenfor behandlingsgarantien. Og da jeg er presset både med webshoppen i februar og eksamen hele januar. Så ser jeg mig nødt til, at gøre brug af frit sygehusvalg. Det er så ikke helt så frit endda. Da jeg har tabt mig 24 BMI, er det kun det nærmeste offentlige sygehus i min egen region der må lave den (Grænsen er 15 BMI), eller også 4 privathospitaler fordelt i henholdsvis Midtjylland og på Sjælland. Jeg har derfor valgt, at tage den lange rejse til Privathospitalet Printzlau i Virum som skulle være et af de førende indenfor denne slags plastikkirurgi.

Andreas, som kirurgen hedder, synes at jeg var en af de enkelte få undtagelser, han mener et udvidet brystløft bør tilbydes til. Som han sagde “du er rigtig spændende” set med deres øjne.
Knap så sjovt er det, at være 28 år og have det der engang var en K-skål, i hudlapper, uden fylde. Jeg ved folk joker med “5’er i en sok”, det skal siges at det er bryster der hænger med fylde i. Jeg har decideret INTET tilbage i dem – man kan se mit skelet igennem der hvor de normalt ville side. Og ellers hænger “øjnene” og holder udkig nede ved navlen. Huden krøller og læner, jeg, mig bare lidt forover falder de ovenud. Det vil sige, at hver gang jeg prøver at løfte Lucas, må jeg skubbe 30 cm ud tilbage i min BH. Det er knaaaaap så “spændende” 😉

 

lucas

I øvrigt er Lucas, startet i dagpleje den 4/8-16, og han tager det i stiv arm! Han har været så dygtig! Desværre har han været lidt påvirket (vi tror det er tænder) den seneste uges tid. Og kunne forstå på hans dagplejemor, at de andre havde været gode til at nappe hans legetøj fra ham.

– Mor håber, at du snart er på toppen igen. Og stik så en finger i øjet af dem, hvis de er onde <3 Det sagde din morfar altid til mig, dengang jeg var barn. :*

Det var lige en update på hvad der opholder mig fra bloggen for tiden. Jeg håber at i alle har haft en god sommer og er kommet godt i gang med arbejdet – uddannelse eller hvem ved, måske en barsel? 😉


Kærlig hilsen
Lucas og Louise