Close
At blive kejserinde
facebook pinterest twitter

At blive kejserinde

Avatar
bastiansmor 19 april 2018, 14:21

Mit første blogindlæg vil handle om min fødsel, og den følelse af, pludselig at blive mor til et kejserbarn.

Vi kan starte fra da om morgenen d. 2. februar 2017. Jeg vågner om morgenen tidligt ved, at jeg føler mit vand er gået. Jeg er meget usikker på, om det virkelig er vandet, så jeg beder min mand tage på arbejde og være ved sin telefon, i tilfælde af, at jeg vil ringe ham hjem.

Klokken bliver 7, og jeg begynder at få det mærkeligt i kroppen og ondt i maven… Meget ondt! (!!!) Jeg vælger at ringe til min mor for jeg er møghamrende nervøs, da jeg føler at fødslen kommer meget tæt på. Jeg fortæller min mor at jeg er bange og om det kommer til at gøre mere ondt end det allerede nu gjorde (Og kan informere om at det gjorde det!) Hun får mig til at slappe af og beder mig tage et varmt bad og se tiden an.  

Jeg får mere og mere ondt, og i hele perioden her har jeg kontakt med min kæreste over sms. Jeg beder ham komme hjem, da jeg er bange og har brug for, at han er ved mig. Han kommer hjem omkring 08:30 og vi får af vide fra fødeafsnittet at vi kan komme når vi kan, og så vil de lige kigge på mig.

Vi henter så min mor, og kommer afsted til sygehuset. Her er jeg ikke længere i tvivl om, at det er veer jeg har. Det var den værste køretur jeg nogensinde har været på. Men vi kom frem… ENDELIG!

Jeg bliver undersøgt og her er jeg kun 1cm åben, men jordemoderen siger til mig, at jeg har nogle rigtig gode veer og vil derfor gerne have mig over på en stue på fødegangen. Og så er vi ligesom i gang. Herefter husker jeg ikke meget, da jeg var meget smertepåvirket – og jeg glæder mig bare til at få min lille basse ud!

Timerne går og de undersøger mig undervejs, alting er som det skal være og jeg står faktisk under bruseren i storset alt den tid vi er på fødegangen. Mit vand går, og så tager smerterne til for alvor og jeg beder om at få epidural blokade. Jeg skal ind og ligge på sengen igen, så jeg fortryder og vil derfor ikke have den blokade alligevel, da jeg simpelthen ikke kunne undvære bruseren. Jeg kommer i karbad, jeg husker kun at jeg når at træde op i vandet og så vil jeg ikke mere. Jeg siger igen at jeg gerne vil have blokade, og får mig lagt op og bliver undersøgt. Her er jeg kun 6cm åben.

Overlægen kommer ind og fortæller at der er en akut patient, så jeg kan ikke få blokaden lige nu. Dette føles som evigheder siden jeg skulle ligge mig for at blive undersøgt. Jeg bliver meget oprevet og kan snart ikke mere. Han undersøger mig, og går igen.

20-30 minutter efter lægen var gået, kommer han igen og siger at jeg har kæmpet rigtig flot, men at vi giver mig ve hæmmende og kører mig til kejsersnit om 20 minutters tid.

Det viser sig så, at min søn var stjerne kigger og lå forkert, så da vandet var gået var jeg begyndt at lukke mig igen, for han lå slet ikke i fødekanalen, han lå med hovedet på mit skamben indvendig og bankede mod. Så jeg blev så lettet!

Min mand var så lettet at han brød sammen i tårer, og her var det godt at min mor var der til at give ham et kram, for jeg var stadig i smertehelvede indtil jeg fik ve hæmmende.

Vi kommer ned til operationsstuen og da de giver mig min lokalbedøvelse er alle smerter ude af min krop, det var den bedste følelse, virkelig! Jeg var så lettet, og afslappet. Jeg føder så min søn 20:33. En rask basse på 3850gr. Jeg havde en rigtig god oplevelse med Kolding sygehus og føler virkelig at de har passet på mig hele vejen igennem.

Og så startede vores eventyr som forældre, endelig.

Anne.