Skal jeg stoppe med at amme?

Jeg bliver ofte spurgt om en hel masse spørgsmål i forbindelse med min amning af Bastian på 15 måneder – tit er det retoriske spørgsmål, hvor personen som spørger faktisk ikke forventer et svar, da de allerede har ”svaret” på dine vegne.

Det kan være spørgsmål som ”Skal du ikke snart stoppe med at amme?” eller ”Han er lidt for stor til at blive ammet, er han ikke?”

Jeg forstår simpelthen ikke hvad problemet er for andre, at jeg ammer min dreng på 15 måneder. Jeg er blevet spurgt om de her ting allerede før han fyldte et år??? Bastian har altid set lidt større ud end andre babyer, og det kan sagtens være at det er derfor, at der er behov for at spørge – jeg ved det virkelig ikke.

Det er frustrerende som Førstegangsmor og ung, at få alle de spørgsmål og kommentarer sendt efter en, for pludselig begynder man at tvivle på sin egne evner som mor og tænke ”burde jeg måske stoppe?”

Men fandme nej! Hvorfor skal jeg stoppe fordi andre mener og synes at Bastian er for gammel til at amme hos mig? Det kan simpelthen ikke passe.

WHO’s anbefalinger i forhold til amning 

WHO anbefaler at man fuldammer de første 6 måneder og supplere med mad derefter, og forsætter amningen i 2 år eller mere.

http://www.who.int/mediacentre/news/statements/2011/breastfeeding_20110115/en/

Vi forsætter

Amning er ikke noget vi har tænkt at stoppe lige foreløbig. Bastian finder en vis ro ved brystet, og når det hele bliver lidt for meget, er der intet bedre end jeg kan give ham den ro han søger.

#Langstidsammer #Fordijegkan

Knus.