Close
Alt det de ikke fortalte dig, før du fødte
facebook pinterest twitter

Alt det de ikke fortalte dig, før du fødte

14 januar 2014, 12:05

baby with mother

Da jeg havde født, var jeg helt overbevist om, at der fandtes en sammensværgelse blandt alle mødre. En hemmelig klub, hvor man skulle skrive under på aldrig at fortælle om alle de hårde og mærkelige ting, man oplever som nybagt mor.

På højdepunktet af mine konspirationsteoretiske tanker, forestillede jeg mig, at nogen i kommunen indkaldte mødrene, og truede dem til at skrive under. Simpelthen for at unge naive piger, som mig selv, også i fremtiden tør kaste sig ud i at blive mor.

I dag, hvor Bubber fylder 2 år, ved jeg hvorfor, der ikke var nogen, der fortalte mig noget…

Det bør du vide

Bubbers fødselsdag har fået mig til at tænke på alle de mærkelige ting, vi har gået igennem sammen, og så kom jeg i tanker om, at jeg havde lovet mig selv at nedskrive de ting, der aldrig var nogen, der fortalte mig.

Det sjove er, at jeg faktisk næsten har glemt, hvad det var, og jeg har måttet vride min hjerne til det yderste, for at holde dette løfte til mig selv og skrive tingene ned, inden de er glemt for altid.

For det er sådan, det er med børn. Vi glemmer smerten ved fødslen og alle de andre ting, der var svære. De fortrænges og tilbage står kun de glade minder.

Det er også grunden til, at der ikke er nogen, der fortæller en om alt det dårlige. Vi mødre kan simpelthen ikke huske det.

Men her kommer det altså…

Amningen:

Nej amning er ikke bare en helt naturlig ting, som bare kører af sig selv. Det er den første test, der udfordrer dine og babys samarbejdsevner til det yderste, imens uret tikker og i er i et hæsblæsende kapløb mod tiden.

Inden for ganske få dage, skal du lære at give baby dit bryst, på den helt rigtige måde, og baby skal lære at sutte og arbejde hårdt for føden. Jeg satte uret til hver anden time, og hele den første uge, var vi to voksne, der samarbejde om at få Bubber koblet på brystet.

Inde i maven havde Bubber været vant til at svømme rundt i en lækker suppedas og få maden serveret, uden at skulle røre en finger – eller bare åbne munden.

Dertil kommer bøvseteknikkerne. Bubber havde meget svært med at slippe af med luften, så der skulle klappes på ryggen, løftes i armene og mange andre øvelser.

Søvnen:

Nej Bubber sov ikke sådan bare. Eller det vil sige, han sov faktisk ret godt, sammenlignet med de fleste børn.

Men der er stadig en grund til at Youtube videoer med indianerdanse, der skal få baby til at sove, er et kæmpe hit. De sover altså ikke bare sådan lige.

Jeg dansede med Bubber i armene (nogle gange i en hel time). Lagde en stofble over hans hoved. Svøbte ham i fleecetæpper. Sagde bestemte beroligende lyde (nogen sværger til at lade støvsugeren køre – det har jeg dog ikke testet). Og vuggede ham.

Og nogle gange var der bare noget, der kun virkede i tre dage. Så skulle der findes en ny metode til at få Bubber lullet i søvn.

Man kan ikke gå

Selv om Bubber var en lille størrelse på 2750 gram, så var jeg stadig meget medtaget efter fødslen.

Det, der kom mest bag på mig, var, at jeg faktisk slet ikke kunne gå mere end 500 meter. Og jeg plejer altså at traske ret mange kilometer jævnligt.

Derfor kan det let betale sig at have et kæmpe lager af mad i køleskabet. For man kan altså ikke bare lige gå ned til supermarkedet og handler ind.

70 % af døgnets timer tilbragt på sofaen

Invester i en lækker sofa, gode og letlæste bøger til din tablet (man kan ikke bladre med en baby i armene) og samtlige sæsoner af sjove serier, for du kommer til at bruge uendeligt mange timer på sofaen.

Jeg så 7 sæsoner af Scrubs, læste Hunger Games triologien og hørte stribevis af lydbøger, imens jeg sad og ammede eller havde en halvsovende Bubber i armene.

Og nej man kan ikke bare lægge dem ind i sengen, for så vågner de.

Nu tilhører jeg klubben

Se det var faktisk alt det, jeg kunne grave frem af min hukommelse her på falderebet, inden det er glemt for altid. For jeg er selv blevet en af de mødre, der ikke fortæller gravide, hvad der venter dem – altså lige bortset fra dette blogindlæg.

Det, der står klarest i hukommelsen, er nemlig kun de gode ting:

Forelskelsen

Da jeg fødte, var jeg en af dem, der blev ramt af en øjeblikkelig forelskelse. Jeg kunne ligge i timevis og bare holde Bubber i hånden, imens jeg kiggede på, at han sov.

Evigt solskin

I min hukommelse var der evigt solskin i min barsel. Jeg gik lange turer næsten hver dag, hvor jeg grinede og hyggede mig med min veninde og hendes baby. Der var næsten altid godt vejr og det var sjovt og hyggeligt.

Bubbers grin

Jeg husker ikke Bubbers gråd, selvom han ligesom alle andre spædbørn græd mange timer hver dag. Det, jeg husker, er hans smil og søde grin, når vi legede eller tumlede.

Så til alle jer, der tumler med hårde tider og alt for lidt søvn: hold ud! Om et par år, vil I slet ikke kunne huske det.