Jeg har været i Aftenshowet for at snakke om hvorvidt gravide er sartere i dag end tidligere.

Baggrunden er et debatindlæg, som Rikke Ørum har lavet i politiken, der hedder “Chefer: Den gravide syge er blevet en epidemi”

Video: Se diskussionen

“At være gravid er en naturlig ting”

Det var det første Rikke Ørum sagde, da jeg debatterede med hende i Aftenshowet i går.

Ja tak, men det er også en helt igennem ufattelig biologisk proces hvorved der fabrikeres et helt nyt menneske inde i den gravides krop, og ændrer den gravides krop ret drastisk igennem 9 korte måneder.

Det er ikke så underligt, at det kræver ekstremt meget energi, belaster kroppen og kan medføre en hel del komplikationer.

Er den gravide så syg?

Sygdom er et vidt begreb, og der findes ikke nogen konkret definition af det. Men derfor føler jeg alligevel, at man kan snakke om årsag og følge – også kendt under begrebet følgesygdomme.

Man er ikke syg fordi man er gravid, men man kan få komplikationer, der kan betegnes som sygdomme.

Ligesom man ikke er syg fordi man er gammel, men kan få lettere ved fx at brække hoften, fordi ens knogler er svagere, jo ældre man bliver.

Læs også: Det siger gravide på Min-Mave

Er de gravide sartere i dag?

I gamle dage knoklede kvinderne igennem hele deres graviditet – siger man?

I hvert fald kan man konstatere, at sygefraværet er steget markant blandt gravide.

Faktisk helt op til et gennemsnit på 48 sygedage igennem en graviditet. Selvfølgelig er der nogle gravide, der vejer tungere på den vægtskål end andre.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er det meningsløst at snakke om sarte gravide.

Vi som gravide og vores arbejdsgivere må kunne stole trygt på, at de højt uddannede læger, har de faglige kompetencer til at afgøre, om en gravid skal have en sygemelding eller ej.

Læs også: Kan en mor gå på toilettet i fred?

Hvad med “Dovne Robert”?

Jeg er da sikker på, at nogen ville være i stand til at opdrive en “Doven Robert” blandt de gravide, men det er på ingen måde mit indtryk, at de gravide scorer sygemeldinger i hobetal, og griner hele vejen hjem fra lægen med dem i hånden.

Tværtimod oplever jeg, når jeg følger med i debatten på Min-Mave, at det er en grundig overvejelse.

De gravide tænker både over deres karriere og tager stilling i samråd med familie, venner, mødrene på Min-Mave og lægen, om de har brug for en sygemelding.

Og i sidste ende tror jeg stadig ikke, at “Dovne Robert” slipper igennem hos lægen – så dygtige er de danske læger alligevel.

Man er lykkelig når man føder, men derfor gør det alligevel hammer ondt!

Der er en holdning til, at bare fordi man er under ”lykkelige omstændigheder”, så kan man sagtens udholde bækkenbundsløsning, opkast dagen igennem og andre følgesygdomme.

Men det syntes jeg er noget pjat, man kan jo heller ikke lade værre med at sove, i længere tid, bare fordi mane er nyforelsket eller løbe Marathon når man er 100, bare fordi man er lykkelig over stadig at være i live.

Hvad mener du, man kan gøre?

I sidste ende tror jeg ikke det handler om sarthed, men om forebyggelse både fysisk og psykisk, hvis sygefraværet blandt gravide skal falde.

Har du oplevet noget, der kunne være taklet anderledes i din graviditet?

Fortæl hvad du tror, man kan gøre?