Close
Kan en mor gå på toilettet i fred?
facebook pinterest twitter

Kan en mor gå på toilettet i fred?

Avatar
maibritdessau 11 december 2014, 10:24

lille pige på toilettet

… svaret er NEJ!!

Der er nogle piger, der kan holde sig hele dagen, uden så meget som at tisse. Det har jeg læst i en avis engang.

Det kan jeg ikke. Desværre.

Men jeg ville ønske, jeg kunne holde mig. Bare indtil Bubber er lagt i seng, så der er fred og ro. Men sådan går det sjældent.

Så snart jeg sætter mig ud på toilettet, så når min røv ikke engang at ramme brættet, før jeg hører de små fødder ude på gangen.

Kort tid efter.

Bubber råber bag ved døren: “Moar, hvad laver du?”

Mig: “Jeg er lige på toilet, skat. Jeg kommer om et øjeblik.” Hvorefter jeg holder vejret og krydser fingrene, imens jeg tænker, please gå ind og leg.

Men så… Lyden af døren der går op.

Bubber: “Hvad laver du?” Han kommer ind og begynder at pille ved toiletpapiret.

Mig: “Jeg sidder lige på toilettet. Kan du ikke gå ind og lege med dine biler, så kommer jeg lige om lidt?” Spørger jeg håbefuldt.

Bubber begynder at rive toiletpapir af og række mig det.

“Her moar!”

Mig: “Tak, kan du ikke gå ind og lege med dine biler?”

Bubber river mere toiletpapir af og rækker mig.

Mig, lidt mere bestemt: “Gå ind og leg med dine biler!”

Bubber begynder at hive i toiletrullen, så der kommer en laaaaang strimmel papir.

Jeg tager den ud af hans hånd, og begynder at rulle den tilbage.

Så skubber jeg blidt Bubber ud af døren og lukker den efter ham.

Bubber tager igen i håndtaget og åbner døren.

“Mor, hvad laver du?”

Jeg giver op.