Close
Kvalitetstid når man ikke har kvantitetstid
facebook pinterest twitter

Kvalitetstid når man ikke har kvantitetstid

Avatar
maibritdessau 9 februar 2015, 13:13

Kvalitetstid med børn Da jeg lige havde født, havde jeg under min barsel et forløb med en business coach, for at reflektere over hvad jeg ville med min karriere. I slutningen af en af vores sessioner spørger hun mig så: “Og hvordan så med din søn, hvor meget tid skal du have til ham, før du føler at det er nok?” Det kunne jeg så gå hjem og tænke over til næste gang – og det gjorde jeg. Først gik det op for mig, at spørgsmålet var forkert stillet. For ved siden af 37 timers arbejde, ville jeg aldrig føle, at det var nok tid. Derfor fokuserede jeg på at lave en plan for, hvordan den tid vi havde sammen kunne bruges bedst muligt. På kvalitetstid i stedet for kvantitetstid.  

1) Minimum en halv times kvalitetstid

Mit første mål var at afsætte minimum 30 minutter hver dag til kvalitetstid. Altså tid hvor vi fik en lille god oplevelse sammen, og hvor der hverken er madlavning, oprydning eller andre ting involveret. Det kan fx være at lege sammen på elgepladsen, cykle en tur sammen, tage i svømmehallen eller noget andet, hvor vi bare er sammen.  

2) Afslut dagen som gode venner

Det vigtigste er at afslutte dagen på en god måde. Hvis man har skændtes over aftensmaden, haft problemer med tandbørstningen eller andre konflikter, syntes jeg det er super vigtigt, at man genfinder roen og glæden sammen igen, inden lyset slukkes. Derfor bruger jeg ca. 30 minutter på kildetur, godnathistorier og på at fortælle ham om, hvor glad jeg blev for at lave det og det sammen med ham, eller hvor dygtig jeg syntes han var til et eller andet. Til sidst fortæller jeg ham om alle de ting, han kan glæde sig til i morgen.  

3) Planlæg sjove ting i weekenden

I weekenden, når vi endelig har rigeligt tid sammen, sørger jeg for at fylde den med legeaftaler og oplevelser. Jeg ved, at jeg bliver skør, hvis det kun er mig og Bubber sammen hele weekenden. Det er hårdt hele tiden at være på, og skulle snakke babysprog i en hel weekend. Derfor sørger jeg for, at vi har masser af aktiviteter, hvor andre end jeg byder ind. Så ved jeg der er garanti for at vi begge får brugt en masse energi og har det rigtig sjovt sammen.  

4) Lav ting som jeg elsker

Børn kan sagtens mærke, om man virkelig syntes noget er sjovt, eller om man mest gør det for at gøre dem glade. Derfor syntes de også tit, at de ting som deres forældre også elsker, er de sjoveste ting. Jeg elsker at svømme og at være i vand. Derfor går jeg til svømning med Bubber. Vi elsker det og har en fest i vandet sammen.  

Hvad er dit bedste tip til at få kvalitetstid i en travl hverdag?