Så blev vi en mere!

Så kom der en mere

Sig Hej til Lillebror ! Den 03/10 kl. 07:43 fødte Jeg vores dejlige lille søn på Randers Sygehus. Og hold da lige fast, hvor er han lille og lækker! Havde da helt glemt hvor små sådan nogle lækre små babyer egentligt er!

Vi er lige så stille faldet på plads her hjemme og prøver at skabe en ny hverdag på benene. Det kræver alligevel noget helt andet og nye kræfter, når man har en 2 årig og tænke på/nusse om samtidig.. Til gengæld har hun klaret det til UG – selvfølgelig kan det mærkes når vi er ude blandt familien, hvor hun før var “nr.1” og nu skal vende sig til at dele denne plads.. Her hjemme er hun yderst skøn overfor Liam og forstår at han ikke kan holde til så meget og at hun skal være forsigtig 🙂 Så vi er mega stolte! Hun siger hele tiden – “hvor er lillebror henne?” og siger til andre og Os at det er hendes lillebror og at man gerne må rører eller nusse ham – Super Sødt! 🙂

Vi oplevede endda hendes store hjerte og kærlighed for hendes lillebror ved første besøg af sundhedsplejersken. Han blev lidt pyller grundet sult og det at skulle ligge uden tøj mens han blev målt og vejet. Og her blev hun virkelig beskyttende overfor ham og bedte Os om at tage ham og at damen skulle lade ham være – amen, det var super sødt! Vi forklarede hende selvfølgelig at der ikke skete ham noget og at han var okay.

Nye konflikter

Jeg havde aldrig nogensinde tænkt på hvad jeg ville møde af nye konflikter i det lille hjem, når der kom familie forøgelse. Der er heller ikke kommet mange, men vi skal pludselig til at være opmærksom på en halt anden måde og specielt endnu mere på Mercedes behov. Lillebror mærker jo ikke på samme måde som storesøster, hvis der lige bruges 5 min mere på hende end ham.

Jeg kan specielt mærke og SE at hun virkelig er blevet lidt trodsig og gerne ville træde lidt over “den røde tråd” – Jeg tænker det er fuldkommen normalt og hendes måde at få lidt opmærksomhed på fra Os. Så Dennis og Jeg gør vores for at have alene tid hende sammen og hver for sig. Hun har også hygget nogle timer ved min mor i stedet for dagpleje og været i centrum og alene dernede, hvilket har været en rigtig fest for hende! Selv en tur i dagplejen i fredags, var noget hun virkelig nød og sprang over i armen på hendes dagplejemor og sagde pænt farvel! Så jeg gik derfra med en dejlig følelse i maven sammen med Dennis og Liam.

Gode råd fra andre der har 2 børn om hvad der kan hjælpe den ældste lidt på vej gennem den nye tid og hvad vi kan møde af udfordringer – tager vi gerne imod dem med kyshånd 🙂

Knus Camilla