Close
Om mig
facebook pinterest twitter

Om mig

carolineamaliemorsom20aarig 7 november 2017, 11:37

Ja, indlægget om mig kommer lidt sent, da jeg efterhånden har haft bloggen i nogle måneder, men hellere sent end aldrig. Mit navn er Caroline og jeg er 21 år. Jeg har en datter, Elena, på 7 måneder. Vi bor i Helsingør med farmanden Christopher og hunden Loui. Efterhånden tæller Christopher og jeg snart 7 år sammen. Til daglig går vi alle hjemme, da jeg er på barsel, og Christopher er sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Nogle dage kan det være rigtig hårdt at have en baby at tage sig af, en mand man skal passe på, og en hund der skal luftes, men vi får det altid til at fungere, og langt de fleste dage er det bare fedt at vi alle går hjemme sammen. Heldigvis har vi fået verdens gladeste og nemmeste lille pige, så det hjælper da helt sikkert på tingene!

Jeg nyder så meget at kunne gå hjemme med Elena, at jeg har søgt ind på sygeplejerskeskolens fjernstudie, så jeg fra februar af skal studere hjemme. Elena kan derfor vente nogle måneder med at komme i institution, og jeg er så lykkelig for at have den mulighed. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle være sammen med hende hele dagen, hver dag!

Vi bor lige pt. i en lejlighed, men er på udkig efter et hus vi kan flytte i. Bloggen kommer derfor til at handle om lidt af hvert; parforhold, at være pårørende til en der har det psykisk svært, mor livet, ungdom, indretning, og hjemme studiet. Jeg håber i vil følge med 🙂