ANNONCE

På tur til Lego World

DSC_0166

DSC_0172

DSC_0175

DSC_0184

I søndags var den lille familie afsted til Lego World i Bella Centret. Vi ville have været afsted om torsdagen, men Valdemar var syg, så vi trak den så længe som muligt. Han var ikke super frisk om søndagen, men vi tog chancen og kørte derind.

Vi kørte om morgenen, så det passede med Isoldes første lur, men hun nægtede at sove. Hun holdt sig vågen fra kl. 7 om morgenen til kl. 14, hvor vi kørte hjem. Det er jo helt vildt! Men hun var ikke sur en eneste gang. Sad bare i klapvognen og sugede indtryk til sig.

Da vi kom derind startede vi med at købe lidt mad og drikke. Priserne var ret høje, men man måtte ikke tage mad/drikke med, så der var ikke rigtig andre alternativer. Herefter gik vi ind, og der var virkelig meget at se på. 36 stande med forskellige verdener fra Lego. Vi brugte mest tid i Lego Duplo og Lego City. Valdemar er først lige begyndt at finde “rigtigt” Lego spændende, og her er især City fedt. Generelt henvendte messen sig mest til de lidt større børn, synes jeg. Der var rigtig meget med at sidde og bygge store og fede ting, og her er Valdemar lige lille nok. Han synes, det er fedt at bygge, men ikke 1 time af gangen.

Ellers så var orkesteret også et stort hit, og butikken på vej ud hittede. Nok fordi han måtte vælge en lille ting. 🙂

Vi havde en rigtig hyggelig dag, og det er ikke sidste gange, vi besøger Lego World. Især når børnene bliver lidt ældre, er jeg sikker på, de får mere ud af det.

Jeg håber, at jer der vandt konkurrencen, havde en skøn dag 🙂