Beskidt tøj og blodig læbe

imageJeg undskylder for stilheden på bloggen, men der har været nok at se til herhjemme. Planlægning af barnedåb/bryllup og 3 års fødselsdag samt opstart i børnehave har fyldt det hele.

Valdemar er nu officielt børnehavebarn, og det går simpelthen over al forventning. Den første uge havde min kæreste taget barsel, så han kunne køre ham ind. Vi startede ud med et par timer om dagen, og den sidste dag sov han lur der og var alene. Næste uge fik han korte dage, og jeg stod på stand by, hvis der var noget, men det er gået så godt. Han er glad, når jeg siger farvel, og pædagogerne siger, at det virker som om, at han trives og er tryg. Det er rigtig dejligt! Dog kan jeg mærke, at jeg skal arbejde med mig selv i forhold til at “vide alt”. Serviceniveauet er bare ikke det samme som i dagplejen. Der er dage, hvor man kun veksler et Hej og farvel til de ansatte, da der er run på. Og da min søn ikke har så meget sprog, kan man ikke spørge ham, hvordan dagen har været. Men jeg går ud fra, at intet nyt er godt nyt – også selv om tøjet er møgbeskidt, og læben har fået en ordentlig en.

Det er selvfølgelig en del af livets lektie, at børnene må klare sig selv mere, og jeg synes det er så fedt, at han får mange oplevelser med børnehaven. De er næsten altid ude og har mange spændende forløb i gang som hygiejnekursus og førstehjælp. Men en gang i mellem kunne jeg nu godt tænke mig at vide ALT 🙂

Noget andet jeg har rigtig svært ved er, at når jeg kører forbi, når jeg har afleveret ham, så står han ofte alene. Vi har snakket med pædagogerne om det, men de siger, at han også er sammen med andre og er glad. At børn i den alder ofte leger selv og udforsker. Men hold op det gør ondt i mit morhjerte. Selv om han trives, så må det alligevel være en voldsom omvæltning for et lille barn. Og endnu mere når man ikke har sprog at kommunikere med.

Jeg kan tydeligt mærke en forskel på Valdemar siden han startede d. 1. september. Han oplever meget mere end i dagplejen og får brugt sin energi på en anden måde. Han er virkelig et udebarn. Og så er han faktisk begyndt at “snakke” mere med sig selv og sætte gang i flere lege. Det er rigtig positivt.

Konklusionen må være, at det er fedt at være børnehavebarn for Valdemar. Men endnu federe når mor henter med kys og kram.