Børn og institution

image

Vi skriver snart februar i kalenderen, og min barsel slutter i maj. Jeg synes, det går alt for hurtigt, at min pige skal starte i vuggestue/dagpleje d. 1/6. Jeg går derfor med mange tanker om, hvordan vi skal få hverdagen til at hænge sammen, og mere hvordan jeg undgår at mine børn lever deres liv i en institution. Jeg nægter simpelthen, at mine børn skal afleveres kl 7 og hentes kl 16.30. Det kan jeg ikke bære! Jeg ville så gerne passe mine børn hjemme, men så er der jo lige det der med de satans penge. Hvorfor har vi det ikke som i Sverige, hvor man har barsel i to år? Det ville jo være perfekt! For børnehave er helt sikkert godt for børn, men ikke SÅ mange timer hver dag. Jeg læste en artikel forleden, som påpegede at børnehave sjældent er for at tilgodese børnenes behov. De er simpelthen overladt til sig selv i alt for lang tid. I og med at der er færre hænder, så udvikler børnene sig også meget ringere (motorisk, sprogligt osv) end førhen. Det synes jeg er meget sørgeligt. Jeg er rigtig glad for min søns børnehave. Den er privat og lille, hvilket giver en større tryghed for ham og os. Men jeg er samtidig meget glad for, at jeg selv kan bestemme, hvor længe han skal være der.

Isolde, vores datter, skal starte når hun er lige knapt et år. Og jeg får nærmest åndenød, når jeg tænker på, at en anden skal passe mit barn. Det er min klare overbevisning, at selv om hun kommer hen til dejlige og kompetente mennesker, så har hun det bedst hos sin mor og far. Jeg så en lille dreng på otte måneder i min søns børnehave (som også har vuggestue) – og han blev allerede afleveret, da han var fem måneder. Det synes jeg simpelthen er så synd og nærmer sig en form for svigt.

Jeg er sikker på, at alle vil det bedste for sine børn. Men samtidig mener jeg også, at hvis man prøver at tænke anderledes og prioriterer, så kan man godt finde en løsning, når børnene er så små. Så må man vinke farvel til rejser osv. så jeg tænker som en gal og vil gerne høre:

Hvilke løsninger har I valgt og hvorfor?