Fit efter fødslen

imageI min første graviditet tog jeg 12 kg på, hvilket jo er meget normalt. Denne gang tog jeg 15-16 kg på (jeg kunne ikke røre mig så meget pga min bækkenløsning), og jeg har nu tabt godt og vel alle 15 kg. Hurra for amning 🙂

Jeg vil gerne tabe yderligere 6 kg (første mål), og det skal jeg simpelthen have hjælp til. Derfor har jeg tilmeldt mig et 8 ugers program “Fit efter fødslen”, hvor man træner og får kostvejledning. Man starter med at blive vejet torsdag morgen, og herefter er der træning, hvor man må have sin baby med. Jeg har været afsted en gang og lad mig bare sige……jeg kunne næsten ikke gå i fire dage bagefter. Tal lige om at være i dårlig form. Men det var så fedt at mærke sin krop igen og svede på den helt rigtige måde. Siden torsdag har jeg holdt mig fra alt hvidt – brød, pasta, ris osv….. Det har faktisk været overraskende nemt. Jeg prøver at lave sunde og lækre retter, som ser indbydende ud. Jeg drikker meget vand og skærer ned på kaffen (lets face it – med et barn der ikke sover og vågner kl L……., så har man brug for kaffe). Jeg er ikke så god til at huske mine mellemmåltider, men jeg prøver….

I morgen skal jeg på den igen, og jeg er nervøs for den vægt. Min egen kan jeg ikke regne med – den lever sit eget liv. Jeg er især spændt på, om der er røget fedt og om min metabolic age er kommet lidt ned. Den var godt nok et chok at få at vide sidst.

Jeg håber, at disse 8 uger er med til at vise mig vejen for en mere aktiv hverdag. Jeg skal i gang med at gøre noget godt for min krop. Jeg kan mærke at to graviditeter har sat dybe spor med et ødelagt bækken og ryg. Mit største ønske er at være en aktiv mor, der kan være med til en fodboldkamp uden at skulle bede om halvleg hele tiden 🙂

I skal nok få opdates på min nye livsstil 🙂