Har ikke sovet i et år……eller tre

Storebror og lillesøster

Min dreng har altid været et barn, der aldrig har sovet særlig meget. De første tre måneder havde han mange mavesmerter pga bl.a. modermælkserstatning, og ofte sov han kun 2×45 min. på en hel dag.

Jeg stod tit i bidende kulde og trillede barnevognen frem og tilbage over vores knoldede græsplæne.  Barnet sov….indtil  vognen holdt stille.

Han lærte faktisk først at sove godt i barnevognen, da han kom i dagpleje.

Før sommerferien begyndte han at skippe middagsluren, og så tænkte jeg, YES! Så sover han nok lidt længere om morgenen. Men næ nej! Frisk og frejdig kl. 6.00. Derfor tænkte jeg, at nu måtte det da være min tur til at få et sovebarn.

Denne gang ammer jeg, men alligevel så døjer hun med luft i maven. Det er slet ikke så slemt, som med Valdemar, men det er nok til at hendes søvn tit afbrydes. Derudover så elsker hun at falde i søvn i mine arme, og når jeg lægger hende fra mig, så vågner hun.

Hun er et barn, der ikke græder særlig meget, men hun giver ikke bare sådan efter for søvnen. Og så er hun et madøre – ammer mere eller mindre hver 2. time.

Jeg håber virkelig, at det snart bliver bedre, og hun tager sig lidt længere lure, for en afbrudt nattesøvn kan efterhånden godt mærkes.

Det føles jo nærmest som en lang omgang tømmermænd. Dog uden alt det sjove aftenen forinden!

Før jeg fik børn, synes jeg det var enormt tidligt at skulle op kl. 8.00 på en weekend, men nu har vi sovet længe, hvis kl. nærmer sig 6.30.

Det gode er dog, at man får en masse ud af dagen, og at man bliver holdt i gang. Især når den ældste ikke sover middagslur mere #trætrundtpågulvetståropogsovermor.

Selv om man til tider er en omvandrende zombie, så vil jeg slet ikke bytte morrollen ud med noget andet i hele verden.

Når man står med rande under øjnene og fedtet hår, så er det glemt på et splitsekund, når den lille smiler over hele femøren, og den store spontant giver en det største kys.