Close
Jeg troede, jeg kunne undgå det
facebook pinterest twitter

Jeg troede, jeg kunne undgå det

Avatar
dimomtobe 11 maj 2016, 21:40

MEGA ØV! 

 

Jeg troede ikke på, at det ville ske. Jeg var 10+5 første gang det skete. Normalt siger man jo, at det starter tidligere, men ikke hos mig – og vi hører jo også altid, at ingen graviditeter er ens!

Nå, men det var altså onsdag morgen, og jeg havde en aftale med en klassekammerat om at mødes tidligere, for det var sidste dag i klassen, inden vi skulle i praktik, og vi havde lovet at stå for indkøb af morgenmad. For mit vedkommende var det også lidt et “farvel”, for når min klasse og jeg, slutter i vores praktik, så er det også et definitivt farvel fra min side af – jeg skal jo på barsel!

Nå, men min morgen starter altså som alle morgener, men måske har jeg en indre glæde, blandet med lidt nervøsitet, over snart at skulle i praktik, men samtidig også over at skulle sige “farvel” til nogle, som jeg faktisk er kommet til at holde en lille smule af (det har jeg selvfølgelig ikke fortalt dem, så tror de bare, at jeg er sindssyg, og viser følelser og sådan – og det går ikke! ?) ..

Da klokken bliver “ud ad døren tid”, bukker jeg mig ned for at tage mine sko på. Jeg rejser mig op efterfølgende, og pludselig mærker jeg det! Det er som om, at hele min maves indhold, pludselig løb den anden vej, da jeg bukkede mig ned, men det nåede altså ikke at løbe tilbage igen, da jeg rejste mig! Jeg drøner ud på toilettet, og der står jeg så og f*cking ørler!

Nej, hvor blev jeg meget utaknemmelig! Og det gjorde jeg også, da det skete for mig forleden dag – uge 11+4! ??

Jeg er ikke hårdt ramt, men findes der seriøst noget klammere end at ørle? Jeg tror det ikke! ??

smiley