Close
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget
facebook pinterest twitter

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

ditte 21 september 2014, 18:55

kvinde-spiser-bruger-og-er-flov

 

Sådan er det også når vi taler om mad og spisning.

 

Kender du det, at du føler, at du er nødt til at skælde dig selv ud, når du har spist for meget (af det forkerte)?

De fleste af os falder i skældud-fælden ind i mellem. Vi skælder os selv ud, fordi vi tror, at vi på den måde forhindrer, at det sker igen.

Problemet er bare, at skældud ikke virker efter hensigten

  1. Hvis du skælder dig selv ud, vil du skabe eller vedligeholde en følelse af opgivenhed, tristhed og måske endda vrede. Følelser som for mange fører til yderligere overspisninger
  2. Hvis du hele tiden taler grimt om dig selv, bliver sandsynligheden for, at du får lyst til at give dig selv den egenomsorg, du i virkeligheden har brug for mindre
  3. Når vi skælder ud og skammer os, så lærer vi ikke af vores fejl. Så hvis du helt automatisk begynder at skælde dig selv ud efter en overspising. Så er der en stor sandsynlighed for, at du ikke samtidig lærer af den.

 

Lær af dine fejltrin- og glem så alt om dem

Når du har spist for meget, eller noget du fortryder. Så prøv at se om der er et mønster i det. Måske overspiser du, når du er stresset, træt eller vred? Hvis du fortsætter med at skælde dig selv ud.

Uden at være nysgerrig på den bagvedliggende grund. Så er der en stor sandsynlighed for, at du vil fortsætte med at overspise.

Hvis du i stedet opdager, at det er dit stress-niveau der driller, så kan du begynde at ændre på årsagen i stedet for symptomet.

 

Med din nye viden kan du nu begynde at lægge planer for, hvad du vil prøve at gøre i stedet:

  • Hvad vil du gøre, næste gang du er stresset?
  • Hvor kan du mindske stress i dit liv, så du ikke bliver fristet til at overspise så ofte?

Når du har tænkt over grunden BAG din overspisning, så er det aller bedste du kan gøre at glemme alt om din dårlige samvittighed.

Prøv at være overbærende over for dig selv i stedet for at være kritisk.

Så prøv at glemme at det er sket, måske dukker det lige op ind imellem.

Men her kan du minde dig selv om, hvad du har lært og derfor vil prøve at gøre anderledes fremadrettet og så igen give slip på den dårlige samvittighed. Den fører intet godt med sig!