Close
At være nybegynder igen
facebook pinterest twitter

At være nybegynder igen

Avatar
duelund 9 oktober 2015, 08:52

Jeg tænker vi alle kan sætte os ind i det at være nybegynder. Går ud fra det er en ting alle har været og skal igennem her i livet. Det at blive stillet overfor en situation som er uvant og gode råd er dyre.

Men de gode råd. Hvem skal man lytte til og hvem skal man lære af?
Min erfaring indenfor det at være vordende mor, er at der er meninger om alt, som folk er flest. Hvilket indimellem er givende for god og brugbar vide og andet information er noget man ikke rigtig kan forholde sig til.
Som den nye verden så småt er ved at rykke nærmere, mærker i hvert fald god til lillebror, så er der også ting der skal planlægges og dette nøje.
Jeg lever bedst i en verden hvor jeg føler der er styr på tingene, struktur er vel et af de gennemgående punkter som jeg forholder mig til. Men er også af den viden og tillært erfaring at tingene ikke altid går som planlagt, hvorfor det så er tid til plan B. Plan B er dog sjældent i brug, idet jeg gør meget ud af at tænke over tingene, konsekvenser og handleplaner herfor.

Hvilket også var tilfældet da jeg i godt uge 16 sagde til min kære mand, at vi skulle til at tænke over hvad vores barn skal have af pasningsmuligheder, når vores barsel er slut. Hans blik er noget jeg aldrig glemmer, kunne læse mig frem til via hans kropssprog, at han syntes det var lidt tidligt at skulle tage stilling til. Men jeg holdt fast og søgningen gik nu i gang.

Vuggestue vs. Dagpleje

Det var dog ikke nogen stor diskussion der skulle til, da vi egentlig begge var mere eller mindre afklaret om hvad lillebror skal kastes ud i, når tid er.
Vi er begge opvokset hjemme i trygge rammer, på landet hvor vores forældre i hver sin landsdel har drevet landbrug og derved har vi ikke haft pasning på institution eller dagpleje. Det var derfor en svær tanke at have, at vores lille barn skulle overlades til en vuggestue, hvor der vil være mange børn omkring ham. Vi er vel vidende det er vores sociale arv vi trækker ned over hovedet på lillebror, men hvis ikke vi skal tage ansvar og forsøge at give ham hvad vi har det bedst med, ja hvem skal så?

Lige netop her er der mange for og imod, på begge pasningsområder. Ja der er klare fordele og ulemper begge steder, men det er hjertet som har valgt.
Vi er kommet i kontakt med en skøn dagplejemor, som bor ikke langt fra hvor vi er bosat i Århus.

Tog kontakt til hende i midten af Juli mdr. Husker jeg i min mail skrev jeg godt vidste vi var tidlig ude, men at jeg havde det bedst med en så vigtig ting ville være på plads inden lillebror kommer til verden. Hun var så sød i hendes svar tilbage og fortalte faktisk det ikke er at være for tidlig ude, hun har endda folk som er skrevet op, lige når de tester positiv netop fordi der er ventelister ved en dagplejemor. Blev lettet og glad, hvorefter et møde med hende blev arrangeret.

Vi ankom, uden forventninger for hvad kan man som nybegynder forvente? En sød og kærlig dame tog godt imod os på hende og hendes mands skønne landsted, hvor forholdende er iorden. En stor legeplads, dyr, urtehave og alt mulig god grund til at få luft i kinderne, var indenfor hendes rækkevidde. Vi blev vist rundt og hele vejen igennem forløbet følte vi os begge i gode og trygge hænder. Nogle hænder som vi gerne vil overlade Lillebror til.

Pladsen hos hende er vores og vi er skrevet op med start omkring august / september 2016, alt efter hvordan det går med lillebror.

Følelsen af at have truffet sit valg.

Jeg var sammen med min søde veninde som også venter sig, hun har termin en god måneds tid før mig.
Snakken omhandler børn, forventninger og alle andre ting når vi er sammen og hvor jeg nyder det. Snakken sidst, faldt på vuggestue eller dagpleje, som hun bragte på banen. Netop fordi hende og hendes kæreste havde haft  kontakt til en dagplejemor, som de rigtig gerne vil have til at passe deres barn. Men desværre var de for sent ude og skulle derfor skrives op på en venteliste. Skuffelsen var tydelig at høre men også spørgsmålet:” Hvad nu? Stod klart.

Følte mig egoistisk men alligevel glad, for at vi har det på plads inden lillebror kommer. Det er en stor ting, tænker jeg, at skulle overlade sit guld til en fremmed. Derfor skal den fremmede helst være en med kærlige og trygge hænder, som man nærer en tillid til.

Hvad gør I andre? Har i styr på pasning og endnu vigtigere, hvad tænker I er vigtigt for jer, at have på plads?