Close
Han kom til sin fødselsdag
facebook pinterest twitter

Han kom til sin fødselsdag

Avatar
duelund 14 januar 2016, 18:26

At nærme sig sin terminsdato, var en af de perioder hvor jeg i mit liv, har været mest utålmodig. Jeg havde termin d. 22.12.15 og som december dagene gik, begyndte jeg at glæde mig samtidig med en rastløshed, Hvornår kommer lillebror?!?

Folk omkring mig, havde den samme og vanlige kommentar… “Han kommer til sin fødselsdag” Hvilket lille V også gjorde.

Min fødsels beretning, på godt og ondt

Tirsdag d. 15.12.15 vågnede jeg om morgenen som alle de andre morgener, jeg stod op med en lidt sjov fornemmelse i maven, men tænkte ikke videre over det. Jeg tog ud til mine heste, idet den ene skulle have et rutinemæssigt tjek af dyrlægen i forbindelse med den er drægtig. Kl. 14 hvor dyrlægen endnu ikke var ankommet, begyndte den lidt sjove fornemmelse i maven at tiltage og jeg gik nu med tanken om at lillebror måske var undervejs?
Idet at hestene er opstaldet hjemme på “Duelund” og min mor var hjemme, blev vi enige om at jeg nok hellere måtte køre hjem til mig selv, hvis det nu viste sig at jeg var ved at få Veer.
Jeg nåede hjem og var ikke i tvivl da klokken blev 17.00. Lillebror ville ankomme inden sin termins dato d. 22.12.15. Jeg ringede derfor til min mand og spurgte hvor i landet han var og fortalte at jeg troede lillebror måske var undervejs – Men at han ikke skulle skynde sig hjem, for jeg var helt rolig. Vi blev enige om at han så småt gjorde færdig på job, og havde sin telefon ved hånden i så fald veerne tog til.
Efter at have snakket med ham, ringede jeg til Skejby for at informere og høre nærmere om proceduren. Vi blev enige om at vi skulle kigge derind kl. 23.00 til et tjek.
Manden kom hjem og klokken nærmede sig 23 hvor vi stille kørte mod Skejby. De små jag i maven tog til, men var ikke noget uudholdeligt. Vi ankom og jeg blev tjekket. Konklusionen fra JM. kl. 23.30 var at jeg var 4 cm åben. Vi blev informeret om, at der grundet for lidt personale og for mange kvinder i fødsel, var en mulighed for at vi skulle køre til enten Horsens eller Randers. Vi blev derfor placeret i et venterum.
Da klokken blev 00.30 kom en JM og sagde at de havde kaldt en ekstra ind, så vi fik lov at blive. Herefter kom vi ind på fødestuen. Det første jeg så derinde, var det lille rullebord, med en kurvøse. Først der gik det rigtig op for mig, at vi ikke kom derfra inden vi havde lillebror med.
Jeg havde et ønske om at komme i badekar, hvilket blev fyldt og klargjort. Mine Veer tiltog og kl. 01.00 var de regelmæssige med et interval af 2 min imellem og 50 sek. varighed. Vandet gik nede i badekaret kl. 02.50 og jeg skulle derfor lige op og ud for at tisse, inden JM ville undersøge hvor åben jeg var.
Vi var blevet informeret om at man i gennemsnittet åbner sig 1 cm i timen. I mit tilfælde var jeg så åbnet 8 cm. Herefter gik det stærkt. Veerne kom som en vestorm og der kom min smertetærskel på prøve, imens lillebror skruede sig ned igennem bækkenet. Jeg fik lidt lattergas imens, men var lidt for god til at trække vejret igennem masken, så det blev slået fra og ilten sat til istedet. ( Jeg gad godt vide hvad jeg egentlig har sagt, for kunne fornemme på min mand at lattergas virker ret godt på mig. Tør dog ikke spørge om hvad han mener med det 🙂

Kl. 03.20 får jeg presseveer og får lov af  JM til at presse, hvilket jeg gjorde 3 gange, inden der blev en smugle hektisk aktivitet inde på stuen. Lillebror kom for hurtigt mod udgangen, så han mistede pusten, samtidig med de fandt ud af at han havde navlestrengen om halsen. Hvorfor de besluttede at tage ham ud med sugekop.
Han kom ud i første forsøg, og var født 03.45.
En sund og rask lille dreng på 50 cm og en vægt på 3022 g.

En fantastisk oplevelse, at føde. Jeg kan under ingen omstændigheder klage over tiden, smerterne eller for den sags skyld min mand, der var der for mig under hele forløbet.

Hvad der dog var knap så fantastisk var følgerne efter fødslen. Jeg blev syet lidt, men døjede efterfølgende med selv at kunne tisse, hvorfor jeg hver 3 time fik lagt kateter. Men blæren ville ikke gå igang af sig selv, hvorfor jeg Torsdag nat fik lagt fast kateter. ØV for en kamel at sluge, når man egentlig bare gerne ville have tid og ro til at nyde sit barn og ikke bekymre sig om sin manglende blærefunktion. Men når det nu var sådan, måtte jeg bare acceptere det. Vi blev sendt hjem fredag med vores lille guldklump og jeg med fast kateter. Havde tid på Skejby søndag for at skulle have taget kateteret ud og så skulle vi se om blæren havde fået ro og jeg derved selv ville kunne tisse. Det gik dog ikke som forventet. Hvorefter jeg fik 2 valgmuligheder. At få fast kateter igen nogle dage og så se om funktionen var kommet tilbage, eller lære at selv lægge et engangskateter og derved selv tømme blæren hjemme. Jeg valgte sidste mulighed.
Her 4 uger senere, går det meget bedre. Jeg kan selv komme af med vandet de fleste dage, går dog på toilet hver 3 time, da blæren lukker af hvis den bliver for fyldt.

Ifølge lægerne er dette en helt almindelig bivirkning, hvis der er brugt sugekop under fødslen. Vævet bliver derved beskadiget lidt mere end ellers og kroppen har svære ved at komme sig. Det var bare en bivirkning jeg ikke kendte til. Så skal erkende at min start på livet som mor har været en drøj omgang. – Ikke at kunne nyde sin søn 100% de første dage. Heldigvis har min mand været en stor støtte for mig. Men endnu bedre, Lillebror er sund og rask, når bare han er det, kan jeg gennemgå meget.

Det var min fødsels beretning. Har valgt at tage efterfølgerne med, mht. kateter, idet det ikke var noget jeg kende til og derved har bekymret mig omkring dette. Jeg håber at jeg med min beretning kan være med til at give andre, som skulle komme ud for dette, mere ro i sjælen.
– Det skal nok komme igang igen, ting tager bare tid.

Heldigvis glæder jeg mig over min dejlige lille dreng, som er så sød og mild hele tiden, selv igennem sit første Tigerspring.

Livet som mor er SKØNT.