Close
Hjertevarme
facebook pinterest twitter

Hjertevarme

Avatar
duelund 16 september 2015, 09:14

Som dagene i kalenderen flyver af sted, er tanken om at jeg om ganske få måneder skal være Mor, ved at finde en behagelig ro i sindet. Rede bygningen er i gang, hvilket vil sige at det kommende børneværelse så småt er ved at tage form. Vi har fået indkøbt nogle ting, men de større ting sker med nøje overvejelser.

Hvad seng angår så har vi anskaffet os en “lille-per” seng. Søgningen efter den rigtige har været et stykke tid undervejs, indtil denne hvide patinapræget seng blev indkøbt. Vi går ikke så meget op i at alle tingene skal være nye, og har derfor ikke noget problem med at kigge rundt på den blå avis, og undersøge markedet. Hvilket der så kom dette resultat ud af. – og vi er begge ovenud begejstret, selv Zacho syntes at forandringen og den ny opkommen aktivitet inde i dét rum er interessant.

At handle brugt er også en overvejelse at man er nød til at gøre sig. Jeg er nok lidt af den overbevisning at sådanne ting, seng, reoler, skabe eller hvad hjertet nu kan finde på, ikke tager skade af at have været brugt af andre. Det er da fantastisk med genbrug og at det er kommet så meget frem som det er. Aktiviteten inde på DBA er dog også stigende og fantasien for hvad der bliver sat til salg har ingen grænser. Er man åben for det, er der også ny inspiration at finde.

seng Lige et lille smugkig på lillebrors seng. Som allerede er fyldt 🙂

Om jeg er af den overtroiske type, skal jeg ikke kunne sige, men er nok af den opfattelse sengen ikke skal redes inden lillebror er med hjemme. Indtil da kan bamserne og dynen tage plads i den, syntes jeg, dejlige seng. Glæder mig som et lille barn til at skulle rede op og gøre den klar til vores lille nye familiemedlem.

Det er dog ikke kun hjemme hos, der er begyndt at gå babyindkøb i den. Mine kære forældre glæder sig til den lille nye. De har i forvejen 1 barnebarn, min ældste søster har en sød pige på 7 år. I min familie har der indtil videre været et stort flertal af piger. Så i kan nok forestille jer hvordan min far har reageret. Han glæder sig over at der endelig kommer en “mand” mere i familien. Jeg selv er stadig lidt overvældet over at det er en lille dreng som lystigt vokser inde i maven.. Troede egentlig kun der kunne afgives piger i min familie, indtil det viste sig på scanningen af det er en lillebror som lure inde i maven. Glæder mig – men skal erkende jeg også er spændt.

Min kære mor har haft de samme overvejelser, traditionen tro har hun til hvert nyt familiemedlem, hvad enten det er kusinernes børn eller min søsters pige, hæklet et sengetæppe som en velkomstgave. Men denne gang duede farven lyserød ikke…
Min far fandt garnfarven og hvis jeg selv skal sige det, er hun sluppet ret godt fra af hækle i en anden farve end hun plejer 🙂
Tilmed er der kommet et par fine sko med – jeg elsker den lille gave fra mine forældre, det varmer mit hjerte.