Close
Pladsmangel – og så i egen krop!
facebook pinterest twitter

Pladsmangel – og så i egen krop!

Avatar
duelund 23 oktober 2015, 11:45

Uge 32 er skudt i gang, og selvom jeg føler mig heldig med en indtil videre god og sund graviditet samt kun plus 10 kg. Kan jeg alligevel mærke at graviditeten er ved at sætte ind og nærmest overtage min krop – så det egentlig føles som om, der ikke er plads tilbage- end ikke til mig selv.

Lillebror vokser som han skal, imens han livligt sparker rundt. De små og hyppige spark er blevet anderledes og er mere moderate. Selv han mærkes til at føle den efterhånden trange plads inde i maven.
Formen holdes stadig ved lige med bla. skovture, hestene og svømmehallen.

Svømmehallen som er guld værd, er flittig brugt og kan kun sige det igen og igen – hvor er det skønt at svømme frem og tilbage i vægtløs tilstand, efterfulgt at en tur i varmtvandsbassinet. Det kan varmt anbefales, også selvom man ikke er nogen habil svømmer. Hvilket jeg bestemt ikke er.

Hvad der er vigtigt for mig i min graviditet er at holde mig i gang, selv på de hårde dage hvor trætheden er udmattende i sig selv, så er frisk luft og motivering af pulsen et must. Det er i hvert fald med til at gøre det hele lidt nemmere for mig og min hverdag. Husk lidt har også ret!
Har været udsat for en stor belastning i form af arbejdsændring, hvor jeg før var meget aktiv ude ved klienterne, til jeg nu er placeret ved et skrivebord i forbindelse med min graviditet og foretager mere skrifteligt og stillesiddende arbejde.
Det er netop den stillesiddende del af min hverdag der gør jeg føler det vigtigere end nogensinde før at få noget motion og komme lidt ud, bare for at få bevægelse i kroppen. Jo nærmere min terminsdato nærmer sig desdo flere tanker strømmer igennem. En af dem er den foranstående fødsel og hvilken kraftanstrengelse det uden lige må være for ens krop at skulle igennem. Som man kan læse sig frem til, er motion med til at gøre det nemmere for kroppen at komme igennem en fødsel samt restitueringen efterfølgende. Jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan for at hjælpe mig selv og ikke mindst lillebror ved at forberede min krop.

Dermed ikke sagt at jeg kommer igennem min motionsturnus uden problemer. Er nemlig kommet til det punkt hvor bækkenet er begyndt at give lyd fra sig og det samme er lænden. Det føles ganske enkelt som om der ikke er plads til mig selv, i min egen krop. En frygtelig og nervepirrende fornemmelse, når det ikke er til at finde ro nogle steder i nogle stillinger.

Har været igennem mange tanker om hvordan problemet på bedst mulig og mest skånsomme måde kan blive løst.
Svaret og hjælpen til min krop er noget så banalt som en varmedunk.

Varmedunken og ikke varmepuden, der er nemlig forskel… En varmepude er elektronisk og varmer derfor med en konstant varme, hvilket igennem længere tid ikke er sundt for kroppen. En varmedunk fungere således ved man hælder kogende vand ned i den og lukker, jeg har til min, fået en slags sovepose med til den, som den så placeres i og derved er den ikke for varm eller for kold. Varmen er lindrende og behagelig når kroppen brokker sig lidt.

Men hvad gør I? Nogle med gode råd, for der må være flere som kan nikke genkendende til problemet, omkring bækkenet.

Men ud i den skønne natur og få lidt motion, jeg tager gerne min søde hund med i skoven, hvor efteråret nydes i stor stil.