1 år!

1 år!

Mit mirakel er blevet 1 år! Det er stadig helt ufatteligt. Jeg er mor. Jeg har allerede været mor i et helt år. Det er det vildeste jeg nogensinde har oplevet. På godt og ondt. Heldigvis mest godt!

Hun er den mest fantastiske glade og sjove pige. Så sjov! Og bestemt er hun!

Når hun ligger på sit tæppe og leger, ligger hun for det meste og griner. Hæhæ. Hæhæ. Det er den sjoveste og dejligste lyd og jeg er så taknemmelig for at få lov til at opleve den.

Hun sidder endelig selv og hun rejser sig op af alt. Hun har længe hjulpet med rengøringen. Hun finder krummerne. Mor støvsuger dem op. 🙂 Og nu er hun tilmed begyndt at tage støvsugeren frem, haha!

Hun griner meget. Hun pludrer rigtig meget og nøj hvor kan hun efterhånden også skælde ud! Der er langt fra hendes lille kalden på mad lyd, til hendes “hvorfor pokker er maden her ikke endnu, fart på!” skrig.

De første dage i vuggestuen er gået godt og hun er meget nysgerrig. Jeg håber at det fortsætter. Mit mor hjerte kan ikke klare hvis hun skal græde ulykkeligt efter mig. Men vi skal nok klare den.

Hun er begyndt at putte sig mere ind til os og søger os mere end hun plejer. Hun er blevet så bevidst og holder øje med os. Kan hun ikke se os..- så er det første sted hun kravler hen, til badeværelset. Mon hun synes at vi bruger for meget tid derude? 🙂

Jeg glæder mig til mange flere år sammen og mange flere kys og kram.

N.