Close
At komme ud af døren med en skrige/gylpebaby..
facebook pinterest twitter

At komme ud af døren med en skrige/gylpebaby..

Avatar
endelignogensmor 6 april 2018, 05:12

Hvordan kommer man ud af døren med en lille dejlig baby?

Umiddelbart er det “bare” at være spist af, skiftet, det rigtige tøj på og selvfølgelig lige huske pusletasken med alt hvad man nu kan få brug for. 🙂

Men hvad gør man hvis baby har ondt i maven størstedel af dagen – også når man skal ud af døren? Hvad gør man hvis baby også er god til at gylpe som et vandfald?

 

Der findes helt sikkert nogen, hvor det er værre end hos os. Men nøj, hvor er det altså hårdt, at se ens dejlige pige kæmpe sådan med maven og oveni det have kæmpe gylpeture.

To gange indtil videre, har hun gylpet i barnevognen. Jeg tjekker hende altid ofte, men det er aldrig sjovt at se, for hvad nu hvis hun bliver kvalt i det, mens man lige er optaget af noget andet i 2 sek?

Hun har nemlig ikke sagt noget når hun har gylpet. Måske fordi jeg har opdaget det så hurtigt. Men hvis man går ved en trafikeret vej med en masse larm…eller…

Der kan være mange scenarier.

Halvdelen af gangene vi har været ude har hun skreget, fordi hun har haft ondt i maven. Vi har gået en masse korte øveture i området, så jeg har følt mig mere klar/rustet til at komme ud af døren, når vi har skulle til lægen eller andet, hvor man bare skal nå frem.

Men det er altså ikke sjovt at gå med en skrigebaby og slet ikke fordi hun har ondt.

I går var jeg til lægen og jeg havde min mor med. Det var rart at vide at hvis hun begyndte at skrige, så kunne jeg tage hende op og min mor ville kunne køre barnevognen osv. Det hjælper også lidt at vejret er blevet varmere i forhold til at kunne tage hende op.

Det har jeg ikke ville gøre, da det var rigtig koldt. Eller hvis hun gylpede ud over det hele, så var hun der også til at kunne hjælpe mig.

Det gik helt fantastisk og jeg troede at de to dyre ture hos en osteopat, måske havde virket. Men nej. Senere på aftenen skreg hun igen og gylpede ud over hende sig; mig og min seng.

Jeg blev så ked, at jeg græd. Jeg vil jo bare have at mit lille mirakel har det godt, og jeg føler at jeg har gjort og gør mit bedste, men det virker ikke. 🙁

I dag skal jeg i mødregruppe for første gang..- selvom det er en kort tur, bliver jeg alligevel lidt nervøs.

 

Så hvad gør man?

Nogen der vil dele erfaringer, eller som har et par gode råd?

De tages imod med kyshånd!

 

N.

https://www.facebook.com/Endelignogensmor-190738241669292/