Close
Første Blogindlæg: Nu er det endelig snart vores tur!
facebook pinterest twitter

Første Blogindlæg: Nu er det endelig snart vores tur!

endelignogensmor 12 januar 2018, 10:58

IMG_1168

Godt Nytår til jer alle og velkommen til mit første blog-indlæg 🙂

Det føles meget skræmmende og overvældende at skrive disse ord: Nu er det endelig snart vores tur til at møde vores længe ventede prinsesse!

Vores mirakel har været 9 år undervejs.

Det har været en lang, sej kamp. Angsten for at miste sidder stadig dybt i os, især her så tæt på målstregen. Men vi tror på hende og hendes styrke! Det er drømmen om hende, der får os igennem alt hvad vi møder af udfordringer.

Forhåbentlig går den sidste tid inden vi møder hende, nemmere end vejen hertil.

Vi er så klar som vi kan være! Ikke kun i forhold til at have købt de fleste ting til hende, men også mentalt. Vi bliver ikke mere klar end vi er nu og vi er klar til at nyde livet, i stedet for kun at kæmpe. Vi nyder hende
hver dag i maven og alle hendes vilde dansemoves og fodboldspark.

Jeg har i dag vasket hendes dyne og hendes sengebetræk, som vi skal have med på hospitalet. Det er stadig lidt skræmmende at gøre alle de her ting klar, men vi VIL simpelthen have lov til at nyde denne proces med
at gøre alt klar til hende.
Jeg er i dag 33+2 og begynder at overveje om det er ved at være tid til, så småt at pakke tasken til hospitalet, så den er klar. Jeg kan godt lide at være i god tid og det er rart at vide, at den står klar, når det endelig er tid.

Det meste af hendes tøj er også vasket og klar, og vi har en masse ting fra gratis babypakker til at starte ud med.

Har I nogle gode fif til, hvad der er godt at have med, så skriv endelig. 🙂

Glæder mig til alt det nye der sker omkring mig.

N.

Hvis du vil opdateres om nye indlæg, så følg med på Facebook.

IMG_1415