Kærlighed..- at elske.

Jeg har hørt om det i mange år. At få børn er det største og mest fantastiske i livet. Det er rigtigt! Intet kan nogensinde overgå den kærlighed jeg har til min mirakelpige og min lille familie. Jeg er så taknemmelig! Hun er det mest fantastiske menneske jeg har mødt. Så lille (eller egentlig ikke så lille mere 😆), men med så fantastisk dejlig en personlighed og så glad. Så tillidsfuld.

En gang svor jeg aldrig at ville have børn. For børn er noget man ødelægger. Det er hårdt bare at skrive. Men det var sådan jeg havde det, efter et enormt svigt fra min biologiske far. Jeg vil ikke gå i detaljer. Men jeg har følt mig ødelagt i mange af mine børne/teenageår. Jeg er heldigvis kommet videre og efter nogle år med min kæreste, kom lysten til børn lige så stille og roligt snigende. Derfor var det også et kæmpe slag, at det ikke ville lykkes. Jeg har banket mig selv i hovedet så mange gange over nogensinde at have sagt, at jeg ikke ønskede børn. For det var jo mit allerhøjeste ønske! Jeg vidste det bare ikke før jeg begyndte at hele indeni.

Nu er hun her og jeg føler mig lykkelig og hel. Det er lige præcis hende vi skulle have og vejen hertil, uanset hvor uretfærdig den har været, har åbenbart været nødvendig. For jeg har prøvet at miste og mærke en smerte som aldrig før.

Nu kan jeg værdsætte livet på en helt anden måde. Værdsætte hende. Passe på hende. Jeg ved at vi har skabt et fantastisk lille menneske og jeg vil gå gennem ind og vand for hende. Jeg kommer ikke til at ødelægge hende. For jeg ved hvad kærlighed er og hvordan man elsker og passer på andre. Det gør min biologiske far ikke.

Jeg elsker dig uendeligt min pige, tak fordi du er vores. 💜💜💜

N.