Mig-tid.

Mig-tid. Tid til mig selv.

Det har der ikke været meget af det første stykke tid som mor. Men jeg havde ikke behov for det på samme måde i starten. Mit behov var bare at være hos min mirakelpige.

Da jeg begyndte at mærke behovet for at mærke mig selv lidt igen, fik jeg først dårlig samvittighed. For nu havde jeg jo kæmpet i 9,5år på at blive mor. Så hvorfor havde jeg “allerede” brug for at mærke mig selv igen? Det er ikke fordi jeg ikke har nok i min pige. Jeg elsker at være sammen med hende og vi hygger (og bliver trætte og frustrerede).

Men den sidste 1,5 måned har jeg været på flere fototure. Og det har været fantastisk! Både med E, men også uden. Dog var turen med E (hvor billedet ovenover blev taget), en af de bedste nogensinde. Det at kunne dele noget der betyder så meget for mig, med hende, er så stort og jeg håber at hun fortsat vil dele min kærlighed for foto med mig. 🙂 Havde nu også nogle snakke med hende om det inde i maven. Så hun var advaret. 🙂

Jeg har været afsted med min svigerinde. Vi har taget billeder sammen i flere år nu. Dog var der gået over 1,5 år grundet fertilitetsbehandling, en graviditet i ro og de første måneder i ro som mor. Men hvor har det været dejligt at være afsted!

 

Nu hvor jeg har været afsted og haft noget mig-tid med mit elskede kamera, har jeg fået mere ro på. Jeg kan stadig godt komme ud og hygge med min hobby, selvom jeg endelig er blevet mor. Det er ok at have tid alene. Det giver overskud til de hårdere dage. Og livskvalitet.

Når det så er sagt, så er det allerbedste nu at vide at jeg har det dejligste lille væsen at komme hjem til!

N.