Close
At være helt sin egen…
facebook pinterest twitter

At være helt sin egen…

Avatar
endelignogensmor 23 januar 2018, 16:28

 30FC93C8-292D-40DA-B16B-E1E3DDB0A9B1

Allerede inde i maven, er vores prinsesse helt sin egen. Et er at hun er vores store mirakel, som vi har kæmpet for i 9 år. Men hun har fra start kæmpet sig fast trods blødninger, risiko for at abortere igen, graviditetssukkersyge og lav vægt.

I torsdags var jeg til vægtscanning (34+2) og var egentlig ikke nervøs, trods tre tidligere scanninger har vist at hun er godt under gennemsnittet. Hun føles stor og stærk, min appetit er så småt kommet tilbage og maven vokser. Først var jeg inde hos jordmoderen, som skønnede hende til ca 2000g. Lille fis, men tænkte yes, ca 500g siden sidst. Går med godt mod over til scanningen og er klar på at høre gode nyheder.

Jeg ender med at vente et godt stykke tid, fordi hun havde taget fejl af tiderne og taget en anden ind. Jeg kommer endelig ind og ligger mig op. Hun går igang med at scanne, men fortæller ingenting imens. Jeg har altså brug for at vide hvad de ser og hvad det betyder, ellers så kommer angsten snigende. Jeg spørger så selv ind til lidt af det, får lidt svar og vi er færdige på under 10min. Den hurtigste vægtscanning til dato.

Hun sidder noget tid ved computeren da hun skal udregne vægten, går hen til scanningsmaskinen og så siger hun øjeblik og går ud af døren uden at sige mere. Der bliver jeg nervøs og tænker det værste.

Hun kommer ind med en anden jordmoder, men siger stadig ingenting. Jeg siger at det altså gør mig nervøs, at der bliver hentet en anden jordmoder uden  at fortælle mig hvorfor. Det var bare lige noget med nogle tal. Hmm.

Da hun endelig finder ud af det og får regnet vægten ud, siger hun 1771g og at hun nu er -27,4% under gennemsnit. Vi kigger på hendes kurve og hun viser de forrige scanninger. Hun siger at Nr.2 scanning nok har været lige lidt optimistisk, fordi de tre andre ligger så tæt. Til at starte med var hun -24,4%, så -17,8%, så -21% og nu -27,4%.

Inden jeg går, nævner hun at det måske kan være moderkagen, men at det ikke er til at vide. Og det var så det. Jeg var så ked af det i weekenden, nervøs og bange. Jeg vil jo bare vores lille prinsesse det bedste!

Igår er vi så til lægesamtale og han roser mit langtidsblodsukker og mit blodsukker gennemsnit og alle andre prøver der er blevet taget. Og så nævner han noget ingen andre har nævnt: at graviditetssukkersyge kan gøre to ting. Give høje blodsukre og store babyer og at det også kan påvirke moderkagen og derved give væksthæmning. Der fik jeg en klump i halsen. Det var rart at få af vide, men også skræmmende!

Han fortæller os at heldigvis har hendes flow indtil videre været som det skal være, men at vi må se hvad flowscanning torsdag og vægtscanning 1. Februar siger. Hvis hun ikke har taget nok på, så sagde han, at så skal vi nok forberede os på at få hende ud før tid.

Det hele er i forvejen meget overvældende og jeg har virkelig brugt mange kræfter for ikke at lade angsten fylde. Vi glæder os helt enormt til at møde vores mirakel, men vi håber dog på at hun får lov til at bage lige lidt længere.

Nu må tiden godt gå lidt hurtigere, den næste uges tid!

N.

Hvis der er nogen som har nogle positive oplevelser med små babyer, så fortæl endelig..- og kryds gerne alt hvad I kan for vores mirakel.

Vil du opdateres på nye indlæg, så følg med via Facebook.