14 ting… bare jeg havde vidst :)

Jeg har lavet en lille liste på 14 ting jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor.

Bare jeg havde vidst….

1. At man er en fantastisk mor, selvom man ikke er perfekt.

2. At der åbenbart er noget der hedder Tiger og Apetitspring og det kan fucke dit barn lidt op af og til (bliver i dårligere humør, meget morsyg og spiser enten rigtig meget eller ikke).

3. At man aldrig har en is for sig selv.

4. At man efter sin fødsel lige skal have en fingre op i numsen. Virkelig ikke det fedeste når man lige har brugt alle sine kræfter på, at presse en melon ud af et andet lille hul dernede. (Kan huske jeg tænkte, lad mig sgu da forh…. være nu).

5. At man er blevet en omvandrende Tudemarie efter en graviditet og fødsel. Jeg kan græde over alt – det er tæt på, at være pinligt.

6. At man ikke skal google alt. Det giver ofte flere bekymringer end godt er.

7. At man desværre kan miste gode venner/veninder når man bliver mor/far – fordi man er forskellige steder i livet og ikke alle kan følge med i de forandringer.

8. At man får nye venner/veninder når man bliver mor/far. Man er pludselig med i en hemmeligklub.

9. At man ikke mere får et minut for sig selv, heller ikke, når man skal på toilet.

10. At man ikke er alene om sine følelser og tanker. Der er helt sikkert en som har haft/har samme følelser som dig og det er helt ok, at sige dem hørt. Du er helt normal – belive me!!!

11. At det er ok, at tænke sit barn hen hvor peberet gro. Det er til tider bare pisse hårdt, at være forældre og du har brug for en pause i ny og næ.

12. At man af og til savner sit gamle liv og mindes tilbage – men alligevel ville man ikke være den lille guldklump foruden.

13. At man opdager flere nye sider af sig selv, også dem man ikke er så stolt af.

14. At det er mere vigtigt, at lave knibeøvelser, end man regner med.

 

Det var så min lille liste “Bare jeg havde vidst” – håber du kunne bruge lidt af den. 🙂

 

Hvis du har lyst til, at læse mere fra mig. Så find min side på FB “Enlillemorstanker” også vil du få en note når jeg smider et nyt indlæg ud. 😀