5 gode grunde til at bo i en lille lejlighed

Den lille lejlighed

“Man kan da sagtens bo i en lille lejlighed med en baby.”

Det var en af de tanker der kom igennem mit hoved, da tanken om at jeg var gravid havde lagt sig. Hold op, jeg var positiv og total på den lyserøde sky, da bette pigen stadig var mega lille og mega ny inde i min mavse. “Den fylder jo ikke så meget sådan en lille en, det skal nok gå” hvilket var min anden tanke. Stadig total positiv, men så begyndte tankerne efterhånden og blive lidt mere realistiske efter lidt tid. Fordi der skulle pludselig flere ting ind i vores lejlighed, end kun tøj og en vugge. Der skulle et pulsebord, en højstol, badekar  og meget mere. Ja, selv badekaret var et problem, da vi har et badeværelse hvor bruseren er over toilettet. Så pludselig blev lejligheden altså bare lille og endnu minder efter lille Sigrid kom til verdenen.

Vi siger tit til hinanden, det er kun for en kort periode vi skal bo, i den lille lejlighed. Nogle gange er det bare lidt svært og forblive positiv. Især når man har prøvet at gå ind i alle rummene for at få ens utilfredse baby til at stoppe med, at græde eller brokke sig. Man løber virkelig tør for nye rum og gå ind i til sidst. Kan fortælle der er gået mange ture ind i soveværelset, så stuen, så køkkenet og hvis den er helt gal, jamen så, må vi en tur på toilettet og se hvad man kan kigge på der. Ved i hvad der er spændende og kigge på, på et lille toilet – det er et badeforhæng. Det kan da også underholde i lidt tid, det kan jo flower, så det er meget spændende. Plus, i en lille lejlighed finder man også ud af at folk har ret, når de siger at børn fylder og især de små. Vores gulv i stuen er ikke altid til at se, fordi i den ene halvdel står en sofa og et sofabord, på den anden halvdel er Sigrids legetæppe, legetøj og bamser, og kunne blive ved. Det er ikke kun i stuen der er tæt pakket. I soveværelset foresætter det, her er hendes tremmeseng, pulsebord og kommode der fylder, men den lille dame skal jo være her. Det er heller ikke hendes ting som gør mig noget det er nok bare at vi ikke har mere plads. Der skal nemlig ingenting til før der føles rodet eller meget småt i lejligheden. Det er selvfølgelig også derfor jeg hele tiden rydder op, så vi kan være her. Det er også en af grundene til vi drømmer om hus, at få mere plads og mere luft omkring os. Plus, det bliver super fedt når Sigrid får sit eget værelse, hvor der er plads til alle hendes ting.

 

Den lille stue <3

Den lille stue <3

De 5 gode grunde

Kan godt selv hører, det virkelig lyder som om jeg bare er sur og tvær hele tiden, over vores lille lejlighed, men inderst inde elsker jeg den. Så når de sure dage kommer har jeg lavet en lille liste til mig selv med 5 gode grunde, til at bo i vores lille lejlighed.

 

  1. Det tager ikke lang tid og gøre rent i en lejlighed på 54 kvm. Det er perfekt når man har en datter på 6 mdr. fordi som I ved tager de små bare ens tid. Rengøring skal klares hurtigt = lidt plads hurtigere rengøring. Plus, hader at gør rent, så det er en winwin.
  2. Når Sigrid begynder og kravle kan hun ikke kravle for langt væk. Jeg kan se hvor hun befinder sig og det eneste sted hun kan kravle væk, er vist under sengen.
  3. Man får ikke købt en masse ting som du egentlig ikke har brug for- fordi der er bare ikke plads til flere ting = at man har flere penge til cafeture, hygge og babytøj
  4. Min kæreste og jeg kan ikke være uvenner alt for længe ad gangen, fordi der er ikke plads til og gå rundt og være sur i en lille lejlighed. Du kan selvfølgelig gå ud på toilettet og surmule, men det er ikke særlig sjovt i længden og på et tidspunks skal ens partner jo nok bruge det.
  5. Nr 5 er min yndlings fordi det er den bedste grund. Nu hvor lejligheden er lille betyder det at vi kommer hinanden ved og er tæt sammen som familien. Plus, det er i den her lejlighed at Sigrids liv begyndte. Her hun lever sit 1 år og her, vi er blevet en familie.

 

Jeg elsker den tanker og derfor elsker jeg vores lille lejlighed – så pyt med pladsen fordi der er massere af kærlighed, historie og varme i den.

Så hvis du har lidt samme situation som mig, er du velkommen til at bruge nogle af mine gode grunde til at vende de sure dage med for lidt plads i dit hjem 🙂

lejlighed 4

Der kan hurtig blive rodet i den lille lejlighed 🙂