Alenetid – fortælling fra en bænk

Dette indlæg skriver jeg faktisk på en bænk, fordi jeg skulle have luft. Luft i den betydning at jeg trængte til at komme væk og ud af vores lejlighed og bare være mig i nogle minutter. Har før følt jeg lige havde brug for alenetid, men ikke på samme måde. Mere at der gik 5 min også var jeg klar igen eller min kæreste lige tog min datter. Men denne gang hjalp det ikke, jeg blev ved med at føle jeg skulle væk og ud.

Jeg har rigtig svært ved at acceptere at jeg har det sådan fordi som mange andre nok kender føler jeg mig som en dårlig mor, at jeg har brug for alenetid. Kan næsten græde ved tanken at jeg har følt lyst til ikke at være i samme rum som min datter bare for et par minutter. Derfor var det pisse svært for mig at gå ud af døren, men blev ved med at sige til mig “lige nu smiler du ikke, hvis du går ud og får noget luft for dig selv så vil jeg vædde med at du er en 20 gange bedre mor når du går tilbage”. Det var den tanke der gjorde jeg gik, at jeg nemlig bliver en bedre mor når jeg går tilbage. Hvorfor ? Jo fordi jeg lyttede på mit behov, for første gang i lang tid og fordi det overskud jeg får nu ved at sidde på en bænk og faktisk skriver det her indlæg, gør at jeg går tilbage til min datter og er glad. Jeg har fået mine følelser ud og ro på via en lille bænk, en iPhone og alenetid. Hvis jeg var blevet hjemme – havde min lunte været kort og der skulle sikkert ikke meget til for at jeg blev sur. Det ville min datter og kæreste kunne mærke og dagen ville være ødelagt. Jeg ville sikkert blive endnu mere ked af det og føle mig som verdenens dummeste mor og kæreste. Men på denne måde ved at gå en tur får jeg afløb og mit overskud kommer langsomt tilbage.

Selv mine skulder er begyndt at falde ned igen og min krop er mere afslappet, ja selv et smil er på vej tilbage på mine læber. Det er overskuds mor som kommer hjem

Alenetid er

Jeg kan så meget godt forstå at mødre ikke har lyst til at snakke om at de har brug for alenetid. Fordi man kan virkelig føle sig som en dårlig mor (inklusiv mig selv). Fordi man egentlig ønsker at være “væk” fra sit barn. Men det betyder bestemt ikke at vi ikke elsker dem fordi det gør vi jo, over alt på jorden. Men vi har brug for det, jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver en gladere og bedre mor ved at give mig selv et break. Skal sigers jeg har været rigtig dårlig til at bede min kæreste om hjælp når jeg har følt behovet, derfor tror jeg også i dag blev for meget. Det er helt klart noget jeg skal arbejde med. Min kæreste har sagt til mig flere gange – “brug mig før det bliver for meget”. Og han har ret – kun godt jeg har ham.

Jeg håber på at vi mødre måske kunne blive bedre til at sige det højt at man har dage som disse. Fordi så vil man ikke være bange for at fortælle om det. Man ville nok også finde ud af at man ikke er ene kvinde med sådan en følelse. Tror jeg i hvert fald ikke jeg er 😀 Plus, jeg ville aldrig kigge skævt til en mor som fortalte mig hun havde brug for alenetid. Jeg kan sætter mig så meget i hendes stedJeg er heldig at have en god mødregruppe fordi her kan vi nemlig snakke om de dage og det er der plads til fordi når sidder og snakker kan vi jo godt hører vi har lidt af samme følelser eller kan genkende dem. Så tak mine piger fordi vi giver plads til hinanden. <3

Nu vil gå tilbage til min lejlighed fordi jeg savner min lille pige og kæreste. Mit overskud er meget større nu og føler at jeg er verdenens bedste mor eller i hvert fald 99 % verdenens bedste mor. 🙂

Læs med på mine indlæg inde på Facebook under “Enlillemorstanker” og gerne giv et like – så får du note hver gang jeg har lagt et nyt ud. 🙂

Alenetid på en bænk :)

Alenetid på en bænk 🙂