Efterårsferie til Gråsten

Vi har i disse dage haft rigtig dejlig familiehygge på en lille mini efterårsferie i Gråsten. Vi var så heldige, at blive inviteret af Sigrid bedsteforældre (mormor og bedstefar). Det har bare været så dejligt og tiltrængt. Min kæreste og jeg har ikke været afsted på ferie siden sommerferien sidste år, da vi kort efter ferien fandt ud af jeg var gravid. Havde vi for brug at spare penge sammen til den tid der kom og alle de ting man skulle have til sådan et lille menneske. Efter Sigrid kom har vi ikke følt vi har haft økonomi til det. En på barseldagpenge og en på SU rækker ikke langt, når man bor i ejerlejlighed i Århus. Så ferie har ikke været det første vi har brugt vores penge på. Så da mine forældre ringede og sagde de gerne ville give os nogle dage i sommerhus, i Gråsten, blev vi så glade og taknemlige.

Efterårsferie i Gråsten et hit

Vi kørte i onsdags mod Gråsten, hvor turen gik forbi grænsen først, for at “tanke” op med en masse gode sager, inden turen gik videre mod Gråsten og mini efterårsferie. Der blev også handlet godt ind og mit vigtigste handel var selvfølgelig den store Nutella (den skal man bare have når man er ved grænsen) – den er også blevet spist godt af allerede. Vi var noget spændte på den lidt “lange” tur ned mod grænsen ift. Sigrid. Det skal nemlig siges, at Sigrid er den type baby som virkelig kan fortælle hvis hun ikke gider sidde i autostolen, efter en lur. Det var lidt vores frygt hun ikke gad og sidde i stolen så længe, hvis nu hun skulle vær vågen det meste af turen. Men vi fik os en overraskelse, Sigrid var vågen meget af turen derned, men hun hyggede sig rigtig meget med hendes bamse og bidedyr. Plus, mor underholdet så godt hun kunne. Det var først da vi var cirka 10 min fra grænsen at hun begyndte og brokke sig lidt. Hun havde bare været mega sej, var total stolt af hende, det havde jo gjort turen meget nemmere for os, med det gode humør.

Da vi ankommer til sommerhuset, i Gråsten får vi lavet kaffe og spist kage, så hyggen kunne begynde med det samme. Efter kaffe og kage gik vi en tur nede ved vandet og vejret var helt perfekt. Sådan rigtig efterårsvejr med lækker solskin, blå himmel og alle de flotte efterårsfarver på træerne. Vi lavede ikke meget efterfølgende – faktisk kun ren feriehygge med leg, film og god aftensmad.Det var tydeligt at Sigrid bare nød, at være væk hjemmefra og det var rigtig spændende  med at være et nyt sted. hun var meget nysgerrig og skulle fange alle indtryk i sommerhuset. Plus, alt den opmærksomhed og kærlighed mormor og bedstefar gav var bare lækkert. Efterårsferie i Gråsten var et hit for voksne og baby.

Shopping i Flensburg

Vi laver ikke så meget de næste dage udover en lille shoppingtur til Sønderborg torsdag og Flensburg fredag. En af de ting jeg har fundet ud af efter jeg har fået barn er, hvor træls det kan være, at gå på shoppetur. For det første er det bare ikke nemt og komme rundt med en barnevogn, da det bare ikke er alle mennesker som gider flytte sig, bare en smule. Jeg prøver virkelig selv og give så meget plads jeg kan, men synes sgu tit jeg oplever folk går i deres egen verden og glemmer alt omkring sig. Har nogen gange ladet folk komme til at gå lidt ind i barnevognen fordi de går med næsen dybt begravet i tlf. og jeg har givet plads, men de ser ingenting. Det andet er, at mange butikker ikke er barnevogns venlige – ja selv nogle børne butikker er heller ikke og det er da os med børn de tjener penge på. Altså jeg kan godt finde på at vælge en butik fra, selvom jeg skal have noget, fordi jeg kan se jeg ikke kan gå rundt med barnevognen.

Så kom der lige lidt brok ud og tænker I kender det.! Vi havde nu nogle hyggelige shoppingture alligevel. Vi tog på cafe og fik frokost – altid dejligt lige at komme en tur ud og få noget andet mad end rugbrød og leverpostej som det tit bliver til derhjemme. Den eneste som fik shoppet var lillepigen (rettelse hendes mor shoppede for hende). En masse nyt vintertøj til de kolde dage og nætter. Selv mormor og bedstefar var så søde og give hende en lille smule. Så nu er den lille dame klar til efterår og vinter. Kunne godt mærke jeg er vant til at gå rundt i Århus og shoppe til Sigrid fordi der er massere af dejlige butikker/afdelinger til de små størrelser. I Flensburg var der ikke andre end H&M og det er jeg skam ikke for pæn til at handle, vil faktisk sige jeg tit handler der, fordi pasform og priser er gode. Havde på en måde glædet mig til og skulle se hvad man kunne få til børn i Tyskland, ved godt det er meget tæt opad den danske grænse, men det kunne jo være der var noget man ikke kendte til. Men nej der var kun H&M, men fik som sagt også shoppet godt hende hos dem. Vejret var desværre ikke rigtig med os i Flensburg, så det blev til en kort tur den dag. Vi endte med at tage hjem og få kaffe og kage som man jo skal på ens ferie. Ellers lavede vi ikke meget pga. vejret, men er det ikke også det man bør gøre på en ferie lave ingenting og få samlet nye kræfter.

 

Jeg stemmer ihvertfald for, at man nogen gange bare holder ferie og laver det man har lyst til, som får en ned i gear. Om det så er at se en masse ting og besøge nye steder eller det er havearbejde eller en helt tredje ting, som nemlig at sidde hjem og se film og æde kage. Så er ferie bare godt fordi du får nye kræfter til arbejde, hverdagen og den lille fis som man elsker så hørt <3

Håber I alle har haft en smule efterårsferie og ladet batterierne op igen også ser vi frem til juleferien som er lige rundt om hjørnet. Denne jul glæder jeg mig særlig meget til af flere grunde, som jeg vil komme ind på i et andet indlæg – god dag alle sammen.

Anne/

En af de ting jeg elsker ved ferie er roen man får i kroppen ved sådan en gåtur her <3 :)

En af de ting jeg elsker ved ferie er roen man får i kroppen ved sådan en gåtur her.

Hvis du kan lide det jeg skriver om og har lyst til at følge med i mine indlæg, kan du gå ind på lille facebook side “En lillemors tanker” og give et “like” – så vil du få besked hver gang jeg lægger et nyt ud.