Jeg er en ammemor

Jeg er en glad og stolt ammemor. Jeg elsker, at amme og have den hygge og nærvær med min datter. Min datter er 7,5 måned og er selvfølgelig begyndt på fast føde, men jo mere slip hun giver ift. amningen jo sværere for mig bliver det faktisk. Jeg er selv blevet overrasket over jeg har fået det sådan. Jeg har altid troet jeg ville tage det i stiv arm, at amningen blev mindre og mindre, men synes faktisk det er hårdt nu hvor hun begynder og give slip på det. Selv om jeg til tider hader og blive vækket om natten for, at amme, så kan jeg mærke jeg lidt frygter den nat hvor hun ikke vil mere eller vi skal stoppe med det. Det er skræmmende for mig, at hun begynder og tage sådan et stort skridt mod selvstændighed og det, at være uafhængig af mig. Det skal hun selvfølgelig, ingen tvivl om det. Men, ej hvor kan jeg godt mærke det kan blive lidt svært for mig, at hun ikke er “afhængig” af mig mere på den måde. Pludselig, er hun bare ikke en lille baby mere, men en “stor” lille pige.

Jeg har bestemt, at jeg gerne vil stoppe med, at amme når min datter er omkring 1 år, hvis hun ikke stopper inden. Fordi det lige bliver deromkring, er både fordi det meget er normen i DK, det er ihvertfald det jeg ofte hører, at man gør og fordi jeg kan mærke jeg alligevel også synes min datter bliver for stor når vi nærmere os 1 år. Jeg har den holdning ift. alt omkring ens barn og en selv, at man skal gøre hvad der føles bedst og rigtigt for en selv og sit barn. Den regl følger jeg også i denne situation. Man kan aldrig vide om jeg om nogle måneder når Sigrid er fyldt 1 år og måske stadig har lyst til, at blive ammet, om jeg så forsætter eller om jeg står fast ved min bestemmelse. Jeg tænker nu jeg holder den fordi jeg skal også give slip på et tidspunkt og på det tidspunkt er min datter sikkert også klar til, at komme ud i verden uden mine bryster i munden 😀 Selvom det bliver svært hvis hun ikke selv stopper.

Noget jeg har tænkt meget over inden jeg skrev denne blog var, at det har været svært for mig og sige højt hvordan jeg har det omkring amningen. At jeg godt kan føle det er lidt svært og hårdt, at min datter giver mere og mere slip og bliver mere uafhængig af mig. Om det er fordi det med amning og hvornår man stopper er et stort debat emne eller fordi jeg har mødt mange sige “det er så godt når man stopper med at amme – til sidst gad jeg bare ikke mere”. Eller fordi det kan føles man bliver set forkert på hvis man ammer sit barn længere end 1 år og man synes det er svært fordi det er en del af processen, at man skal stoppe med det på et tidspunkt, og gerne det rigtige tidspunkt. Jeg det ved ikke, ved ikke hvorfor jeg ikke har sagt det højt, men nok mest fordi jeg ville være bange for, at folk ville synes det var noget totalt følelses pjat og det er noget mor og barn skal igennem, nemlig, at give slip på hinanden. Men nu har jeg “sagt” det højt og jeg er ok med det fordi, ja jeg er en stolt og glad ammemor og jeg elsker, at amme min datter og jeps jeg kan godt få svært ved, at give slip, men helt ærligt hun er sgu også det dyrebareste jeg har..!

/Anne