Lad mig fortælle om min familie

Mit første blogindlæg og for den sags skyld blogindlæg nr. 2 handlede ikke om hvem mig og min familie er. Jeg var vist så ivrig efter at komme i gang med at fortælle, at det kom i anden række. Jeg må sige, jeg er kommet uden for min comfort zone med at begynde og skrive blogindlæg og det er lidt skræmmende. Men kunne slet ikke lade være med at skrive til Min-mave, da de skrev de søgte nye bloggere og heldigvis havde de lyst til at give mig en chance.

Min familie

Jeg hedder Anne og er lige blevet 29 år, et år tilbage til de farlige 30. Jeg har egentlig ikke noget imod at blive 30, da mit største ønske jeg havde inden de slemme 30’erne var at blive mor og det ønske blev opfyldt i marts 2017, hvor min lille datter Sigrid kom til verdenen. Jeg arbejder til daglig, når jeg ikke er på barsel som afdelingsleder for Bahne Århus børneafdeling. Men den stilling forsvinder desværre inden længe da Bahne har besluttet at tage børnetøj ud af deres sortiment. Så hvad jeg så skal lave når barslen er slut, er pt. i det uvisse. I Bahne arbejdes der heldigvis på nogle muligheder, hvilket er dejligt. Ellers kan det være at min comfort zone skal udfordrers igen og et nyt arbejdsliv skal begynde et andet sted, må tiden vise.

Min kæreste Nicolaj på 31 og jeg mødte hinanden for lidt mere end 3 år siden, på appen Tinder – som en stor overraskelse for os begge (Tinder blog coming up). Han er pt igang med at studere og bliver færdig til sommer. Vi fik som sagt vores dejlige lille datter Sigrid tilbage i marts måned. Hun bliver 6 måneder på lørdag, hvilket jeg lige skal sluge. Hun er pludselig gået fra lille til større baby og det kan jeg godt mærke er lidt hårdt. Tanken om det første halve år er gået så hurtig, betyder at det næste halve år sikkert også går stærkt, også skal jeg aflevere hende i vuggestue. Bare tanken om at skal aflevere hende, skræmmer mig, det er jeg slet ikke klar til, men så er det kun godt jeg har et halvt års tid til at vænne mig til tanken.

Sigrid er en lille dame med fart på og har hun været siden hun kom til verdenen. Hun kom for det første 10 dage før tid og selve fødslen tog 3,5 time på hospitalet. Selv min jordemoder sagde man skulle tro, jeg havde født før og hun ville anbefale mig, at føde hjemme næste gang (det sker så ikke). Jeg er så stolt over min fødsel og det ved jeg godt er fordi jeg var heldig, at alt bare gik som det skulle. Bare kort, vi ankom til Skejby kl 7.30 og kl. 10.52 var lille Sigrid ude. Hun var lille bitte, men helt perfekt. Vi var gået fra og være kærester til at være ens forældre, på 3,5 timer, det var en vidunderlig oplevelser.

Vi tog hjem allerede dagen efter jeg havde født, vi havde det bare bedste derhjemme. Her bagefter skulle vi måske have ventet en enkelt dag mere da jeg blev noget usikker på min amning og det tørstede desværre en masse tårer. Jeg var meget i tvivl om hun fik nok mad og jeg gjorde det godt nok. Det tog mig cirka 3 uger før jeg rigtig følte jeg gjorde det godt nok med det amning. Hvis jeg havde troet mere på mig selv fra starten kunne jeg havde sluppet for mange tårer og bekymringer. Jeg har været så heldig at min amning er gået godt og har ingen problemer haft, jeg skabte selv problemerne. Forstår godt mange bliver usikrere og stopper med at amme fordi hold nu op det fylder meget som mor. Men jeg giver high five til alle mødre om de ammer, giver flaske eller begge dele fordi de er de bedste mødre til deres børn og ved hvad der er bedst for deres lille guldklump lige meget hvad andre mener eller siger – så ja HIGH FIVE fra lillemor. (sorry sidespor)

Tilbage til hvem vi er. Som mange af Jer sikkert allerede ved er det en kæmpe omvæltning at blive forældre og at finde hinanden i de nye roller og ja finde sig selv, for den sags skyld. Det kan til tider være en hård opgave, men man må tage et skridt adgangen og hjælpe hinanden. Vi er meget forskellige på nogle punkter Nicolaj og jeg, og det har da også givet nogle diskussioner, men jeg tror på at det gør os til et godt team, som forældre til Sigrid og laver et godt fundament, for vores lille familie. Vi er heldigvis meget enige om de ting vi hver især ser som meget vigtige ting og det er rart.

Vores lille familie på 3, bor i vores lille 2 værelses lejlighed, i Århus. Vi vil rigtig gerne flytte i noget større og tilbage til Nordjylland hvor jeg kommer fra og Nicolaj har boet nogle år, inden vi mødte hinanden. Vi savner at have naturen tæt på og især roen og freden ved at gå en tur i skoven. Plus, vi ønsker at Sigrid skal vokse op med nogle bedsteforældre tæt på og det kan hun få, i Nordjylland. Vi har derfor sat vores lejlighed til salg og jagten på drømmehuset er sat ind. Hvilket, min blog også vil handle om engang imellem.

Så en lille præsentation om mig og min familie på 3. Det er hvad min blog vil handle om – min familie vores hverdag og oplevelser, at være kærester selvom man er blevet forældre og vores drømme om, at flytte i hus og få en have.

Jeg håber, jeg kan give Jer nogle indlæg, som I har lyst til at læse med på og give Jer et indblik i min familie og “En lillemors tanker” 😀

lad mig fortælle om min familie