Mission grød

Så skete det, Sigrid skulle prøve grød for første gang. Både en fantastisk og lidt trist oplevelse. Når man som mig, har været heldig, at amningen har kørt godt fra starten. Kan det være noget hårdt at give afkald på den hyggestund, amning har været for mig. Man snakker tit om at klippe navlestrengen i forhold til sine børn, for mig var det første skridt, at Sigrid skulle prøve grød, og på den måde rive sig lidt løs fra sin mor.

Jeg var forberedt på, at jeg måske begyndte at græde eller pylre lidt, når første ske blev givet, men heldigvis var det en kæmpe succes.
Jeg havde valgt, at jeg gerne ville lave grøden selv første gang. For hallo, som ny mor havde jeg bare tænkt ”grød, det er vel bare at lave noget havregrød”, fordi det havde jeg set min storesøster lave til hendes piger, da de var små. Men jeg blev da klogere, fordi det er jo ikke bare havregrød. Der er flere slags (havre, majs og risgrød), og vil du lave det selv fra starten eller købe en blanding.

For så skal du ikke stå med en varm gryde, en evt. grædende baby på armen pga. sult, og sved løbende ned fra panden. Jeg holdt ved, at
jeg gerne ville lave grøden selv, men fandt så ud af, at der også skulle lidt modermælkserstatning i. Her var jeg også på total bar bund. Hvad er godt? Hvad anbefaler andre? Og tanken ”hvorfor skal hun nu til at have alt det grød pjat, mine bryster har været gode mælkeyverne, siden hun blev født?”. Jeg spørger min søde mødregruppe om hvad de kunne anbefale af modermælkserstatning.

Da jeg har fået nogle gode råd, går jeg op til købmanden (jeg er nordjyde, og der hvor jeg kommer fra, hedder alle indkøbsmuligheder ”købmanden”) for at købe ind til hjemmelavet majsgrød. Men men jeg kunne ikke finde noget majsmel på hylden, og havde ligesom inde i mit hoved sagt, at det var den grød jeg ville præsentere for hende første gang.

Jeg valgte med min sure lillemor krop, at så kunne det også være lige meget, jeg køber en færdig blanding med majsgrød. Jeg går hen til hylden med babymad, og selv her er der jo alverdens slags blandinger at vælge imellem og til forskellige mdr. Jeg står lidt og puster ud, og når at tænke, ”kan hun ikke bare få bryst ved mig indtil hun er stor nok til at spise en rugbrødsmad”. Jeg kigger på de forskellige pakker, og vælger til sidst Semper majsgrød.

På vej hjem, siger jeg til mig selv, ”det er helt ok, at du har købt den pakke, hun spiser sikkert ikke så meget, og når du synes der er tjek på det, kan du lave hjemmelavet grød til hende”. Det var ligesom en god trøst til mig selv om, at jeg var en god mor, selvom jeg ikke lige lavede hjemmelavet grød første gang. Så dagen efter, efter en god lur, tog mor, far og Sigrid grød-springet. Far skulle give grøden, så de kunne få
en forhåbentlig god mad-relation sammen. Grøden var lavet, og Sigrid sat i højstolen, far pustede på grøden og bevægede den over mod Sigrid. To forældre sidder spændt og venter på hvordan deres lille prinsesse reagerer på maden.

Sigrid får lidt ind på tungen og smager på det, hvorefter hun kigger op på hendes forældre med et noget betænkeligt blik, og kort efter kommer det største smil frem, over hele femøren. Yes, sejren er i hus, hun kunne lide det, og smilet bliver ved, indtil hun synes, at det var nok
madoplevelse for den dag.

Nu har vi kørt med grød i 3 dage, og det er stadig en dejlig oplevelse for både mor og barn. Så i weekenden står den vist på hjemmelavet grød, og moren har stadig lidt ondt i hjertet over, at for hver skefuld hun tager, bevæger hun sig væk fra amningen.

Men jeg trøster mig med, at det heldigvis gå stille og roligt, og nyder derfor hver amning. Ellers er der jo altid natamningen 😉

Grød