Motion og den dårlige samvittighed

Inden jeg var gravid var jeg nok det som nogen ville kalde en sports pige. Jeg elskede at træne via løb, svømning og i nogle perioder gik jeg også i fitness. Jeg var ikke finarisk og gjorde det når jeg følte jeg havde overskud og tid. Under min graviditet prøvede jeg også at få noget træning ind med lidt svømning og yoga, hvilket jeg virkelig vil anbefale – hvis man ikke er fitnesstypen. Jeg gik meget på mit arbejde så havde sagt til mig selv, at de to trænings former var helt fint for mig.

Mit problem nu…

er, at jeg efter min graviditet ikke kan finde motivationen eller overskuddet til, at komme igang med at træne. Jeg tænker på det hverdag, at jeg gerne vil igang og kan mærke jeg har brug for det, men det første skridt er bare mega svært, at få taget. Jeg har tit dårlig samvittighed over ikke at komme igang og alle de dumme undskyldninger jeg har – så jeg træt, så skal lejligheden gøres ren og lillepigen tager bare meget tid. Men hvis jeg tænker over det hvorfor bruger jeg så ikke tiden når hun sover på, at træne hjemme. Fordi der vil jeg bare gerne sidde og se lidt tv eller bare gøre det jeg har lyst til og det er ikke lige træning. Jeg kunne godt træne mens jeg så tv det ville være super smart, men jeg kan bare ikke komme opad den dumme sofa. Jeg har aldrig før haft så svært ved, at komme igang har skam prøvet og have perioder hvor jeg ikke har fået trænet, men ikke i så mange måneder som nu. Jeg kan både se og mærke, at fedtet nærmest kommer nærmere – det sætter sig langsomt dag for dag, hvilket gør at den dårlige samvittighed ikke bliver bedre. Plus, overskud, energi og kroppen bare ikke er med mig. Jeg savner den gamle krop og energien hvor jeg havde lyst til, at løbe en tur selvom det regnede eller var pisse koldt. Det jeg har lyst til nu er, at se film og blive inden døre sammen med Sigrid. Det skal siges det er altså kun det med motionen som jeg døjer med, kan godt selv læse det lyder meget deprimerende (det var så også en grå dag, da jeg skrev indlægget, meget trist) :), men er nu glad for alt andet ved mit liv. Men det med motionen plager mig meget, sikkert også fordi jeg har elsket, at dyrke motion før og nu kan jeg ikke finde gnisten igen.

Min drøm…

er ikke at blive total tynd og fit, jeg har været heldig, at min amning har gjort jeg er kommet ned på min normal vægt igen. Jeg er bare blevet blødere omkring maven og andre dele på min bette mor krop. Min drøm er, at jeg kommer til at finde mit gamle jeg tilbage. Jeg vil bare finde glæden ved, at træne igen og jo jeg vil rigtig gerne strammes op hist og her, men det er ikke det vigtigste. Jeg vil have mit overskud, min energi tilbage og glæden ved at træne igen. Heldigvis, tror jeg at den drøm er begyndt, at tage form.

En ømhed bliver min hjælp…

Det lyder måske lidt sjovt, men det er faktisk rigtig. Jeg har de sidste par dage haft en rigtig grim smerte/ømhed i min lænd og ryg. Hvilket gjorde jeg begyndte og tænke “Anne det kan godt være du skal til og op ad den sofa nu, for ellers bliver din krop ødelagt”. Jeg ved med mig selv, at hvis jeg vil gøre noget godt for mig selv og min krop og ikke have ondt. Så må jeg komme igang med, at træne og give min krop noget, at arbejde med. Jeg vil gerne kunne lufte Sigrid op uden jeg skal få ondt i ryggen eller lænd, fordi sådan en mor har jeg ikke lyst til, at være. “Hallo, jeg er kun 29 – det er alt for tidligt med ondt i ryggen”. Derfor har jeg nu endelig taget det første skridt mod en stærkere krop, jeg er begyndt og hjemme træne stille og roligt. Det er de små skridt der tæller her i starten også lige pludselig kan jeg forhåbentlig mærke og se en forskel på mig selv. Men jeg er glad for jeg fik ondt, fordi jeg tror på, at det er det her som der skal til for mig. At mærke hvad ingen motion gør ved mig for, at jeg fatter jeg må igang. Så nu håber jeg, at jeg holder ved og at min lyst til løbeture også kommer inden længe – ikke den fedeste årstid og gøre det på, men forhåbentlig finder jeg glæden ved, at løbe i alt slags vejr (måske ikke lige orkan).

Det er en lille rejse…

for mig nu og kan faktisk ikke vente med, at komme rigtig igang og komme til mit første mål. Fordi når det er nået – så kan jeg sætte et nyt. Kender I andre det med hvor svært det kan være, at komme igang med, at træne eller har gode råd til mig omkring hvordan I får tid til det. Så endelig skriv en kommentar til mig. Det er tit hjælp udefra som er guld hver for en.

 

Anne/

Træne

At træne er godt :D

Hvis du kan lide mine blogindlæg så er du velkommen til, at følge mig på facebook under “Enlillemorstanker”. Hvis du giver et “like” får du nemlig en note når jeg har lagt et nyt indlæg op.