Når tid med familien er vigtigst

Her til morgen blev jeg rigtig glad for en sætning min kæreste sagde. “Jeg har fundet ud af, at jeg ikke vil bruge alt min tid på arbejde, når jeg har en lille datter. Familien er bare vigtig”

Min kæreste er i øjeblikket i praktik i en virksomhed ifb med hans studie. Han vil selvfølgelig gerne have et nyt og spændende når han er færdig med, at studere.  Han har tit snakket om, at det ville ikke gøre ham noget hvis han skulle arbejde en del hvis bare jobbet gav mening for ham og det var økonomisk godt. Hvilket jeg var helt ok med fordi jeg tænkte – det er meget normalt, at mænd tænker mere økonomisk end kvinder gør. Der skulle selvfølgelig bare stadig være tid til familien.

Familien skal have hans tid

Nu hvor han har været i praktik i noget tid og har arbejdet fra kl 7-16 hverdag og skal bruge tid på, at komme hjem fra arbejde. Er det som om der er sket noget, i den måde han ser familie og arbejdslivet på. Han synes ikke det er fedt, at komme sent hjem og det eneste han nærmest har med sin datter er aftensmad og putte tid. Han vil gerne have mere hygge tid i hvert fald bare en smule mere end kun de 2 timer han måske når, at få inden sengetid. Derfor overraskede det mig nu stadig, at han til morgen sagde “Jeg har fundet ud, at jeg ikke vil bruge alt min tid på arbejde, når jeg har en lille datter. Jeg vil gerne være tidligere hjemme også i hverdagene. Et job hvor jeg ikke behøver, at være på pinden til kl 16.00 hverdag. Jeg kan altid få et top job når hun er blevet større.

Jeg synes det er så fedt, at min kæreste har tænkt og mærket efter hvad der er bedst for ham, at det med job og økonomi måske ikke er så vigtig som tiden hjemme. At vi ikke behøver, at have alting og leve i “luksus”. Men at vi som familie har mere tid og kan nyde livet mens hun stadig er lille. For pludselig er tiden fløjet fra os og hun vil få travlt med, at komme væk fra sine forældre og skabe et liv selv. Derfor betyder det bare så meget, at høre den sætning han sagde i morges. Han er en fantastisk mand og jeg synes kun han bliver en større mand ved, at vise han faktisk tænker over tingene han oplever og føler. Han er en fantastisk far i mine øjne.

/Anne

 

Kan du lide det jeg skriver er du velkommen til, at like min side på Facebook “Enlillemorstanker”. Så vil du få note når jeg har nyt, at fortælle.