Natteamning og at jeg stod ved mit valg

Der er mange holdninger omkring amning – nogen vil kun amme, nogen vil slet ikke og nogen må desværre en hård kamp igennem for det vil lykkes eller i sidste ende give op. Jeg ammer selv og jeg vidste godt der var mange holdninger omkring emnet da jeg blev mor men har altid tænkt at hver mor må have sin holdning og gøre lige præcis hvad hun vil omkring dette emne – det skulle jeg slet ikke blande mig i. Et sted hvor jeg selv er blevet overrasket ved amning, er ved godnat og natteamning. Jeg har ikke skulle lægge ører til en masse holdninger omkring min amningen – det var så indtil at lille S begyndte og nærmere sig sin 1 års fødselsdag og jeg stadig natteammede hende.

Det skal siges vi er stoppet med natteamning nu men det er hvad det her indlæg handler om netop min oplevelse omkring det og hvilke holdninger jeg mødte inden vi var stoppet.

Natteamning og min tvivl

Tilbage i december begyndte mine tanker på om jeg skulle stoppe med natteamning fordi det var nærmest det jeg fik at vide alle steder fra. På nette, min SP og i det skide mad skema jeg havde fået ved SP foredrag om mad. Ikke fordi jeg ikke var glad for skemaet for det var mega godt til at vejlede men det var nok mere den sætning der stod “på dette tidspunkt behøver barnet ikke længere for mælk om natten” Jamen hvad nu hvis min datter fik mælk to gange om natten var det helt forkert og de anbefaler jo at de får bryst mælk indtil de er et år og lille S hun får mælk til godnat putning også to gange om natten. Jeg blev sindsyg meget i tvivl hvad skulle jeg lige vælge at gøre. Plus af og til når folk spurgte mig hvor tit jeg ammede og jeg svarede 3 gange kiggede nogen lidt sjovt og sagde “hun behøver da ikke ammes så meget gange når hun får fast føde og hvor må det være træls og skal op om natten for at amme hende”. Jeg hadet den bemærkning for jeg blev i tvivl og stillet mig selv mange spørgsmål, burde vi stoppe med godnat amning, burde vi stoppe med natte amning, og hvordan gør jeg det og vil hun så ikke være sulten om natten hvis hun ikke får det. Plus, jeg det var ikke noget problem for mig at komme op om natten og amme lille S fordi jeg var blevet vant til det – ligesom man vænner sig til at stå tidligt op – og så længe mit barn viste tegn på hun var sulten eller havde brug for den tryghed blev jeg ved.

Valgte selv fra…

Jeg valgte til sidst og lade den slags bemærkninger gå igennem hovedet og tænke “jeg ved bedst” men da min SP kom til lille S’s 9 måneds tjek og sagde “du behøver ikke at natteamme mere, hun klare sig fint på det faste mad hun får om dagen – så synes godt du kan begynde og stoppe” så blev jeg virkelig i tvivl. Skulle jeg til at stoppe nu hvor SP havde sagt det til mig. Jeg havde det bare sådan at lille S jo stadig spurgte på det og jeg følte ikke vi var klar endnu hverken mig eller hende. Derfor stod jeg ved min mavefornemmelse og hvor er jeg glad for jeg gjorde det – fordi nu har lille S selv valgt begge natteamningerne fra og det er sket helt naturligt inden for den sidste 1,5 måned. Jeg har på ingen måde påvirket hende til det – hun har selv skubbet brystet væk når jeg tilbød to nætter i træk og efter det har et kram fra mor og hendes sut været nok. Jeg er rigtig glad for jeg stod ved min holdning om at lille S selv skulle vælge det fra når hun følte sig parat. Det betyder at nu har vi kun godnat amningen tilbage og den kører ligeså fint hver aften. Jeg ved ikke endnu om lille S skal stoppe når hun bliver 1 år – måske kommer det til at vare længere, måske ikke. Hun begynder at være lidt ukoncentreret når vi er igang og kravler rundt så derfor tænker jeg faktisk hun snart er klar på at komme i seng uden godnatamning, plus vi har en far herhjemme som rigtig gerne vil være med til at putte og det er svært for ham at få lov fordi jeg har brysterne som hun er så glad for. Derfor kunne vi måske godt finde på at stoppe ved de 1 år, men lille S skal også have lov til at have dem lidt endnu hvis det giver en tryghed for hende.

En ting er sikker – jeg er ikke bange for at holde ved min mavefornemmelse fremover fordi jeg er hendes mor og kender hende bedst. Det er helt okay at jeg står ved mine valg selvom andre måske siger anderledes.

/Anne

 

Hvis du kan lide mine små blogindlæg er du velkommen til at følge mig på Facebook under “Enlillemorstanker” – så vil du får en note når der er nyt på bloggen. 🙂