Den aller første gang.

Der er så mange “første gange” man skal igennem i sit liv. Det starter når man bliver født, men de første gange i ens eget liv, virker ubetydelige. Jeg er aldrig blevet så begejstret for at prøve/opleve noget nyt, som jeg gør når mine børn har deres “første gange”

Første gang Felix diede ved brystet, kunne jeg ikke få øjnene fra ham.

Første gang han lavede prut i bleen: “jaaa, han virker!”

Første gang han tissede på mig: “ooooookay, den virker også!”

Første gang han gylpede på mig …

Først gang han løftede hovedet, liggende på maven: “Han er jo den dygtigste i verden!”

Første gang han sov ude i sin barnevogn: mor tid!!

Første gang han smilede til mig: “Han er jo den smukkeste dreng i verden!”

Første gang han så sine hænder: “NU sker der noger! Nu kan han snart noget!”

Første gang han tog sit legetøj: “Han er jo et geni!”

Første gange han ikke kunne trøstes, og skreg hysterisk i flere timer: “stopper han nogensinde igen?!”

Første gang han faldt i søvn selv i sin vugge: “NU kører det!” (Snydt igen)

Første gang han grinede “kan jeg elske ham højere?”

Første gang han sove på sit eget værelse, man tænker voksentid, men hvisker stadig og står op 800 gange fordi man troede man hørte ham.

Første gang han sad selv: “sådan min dreng!!”

Første gang han kravlede: “ihhhh hvor er han dygtig” (og pludselig var han ALLE vegne!)

Første gang han rejste sig op: “pas nu på skat!!”

Første ord, “ae ae” – aaah come on! Det skulle jo være “Mor”

Første dag i dagpleje, mit hjerte var knust, og jeg tuede da jeg lukkede døren!

Første gang han gik: “jaaaaaah endelig!”

Alle de første gange. Jeg tænker tilbage på dem alle med et smil, og samtidig lidt sørgmodigt. Jo flere første gange han går igennem, jo ældre bliver han! Han er bare ikke min lille baby mere. Han snakker så fint, der kommer nye ord hver dag. Han leger så skønt både med sig selv og med andre. Han giver udtryk for hvad han vil i stedet for bare at hyle og skabe sig. Ordet “sove” kom på for nyligt! Jeg er fan! Vi har også lige haft vores første familie tur i zoo

image

Da jeg ventede Lilje, var jeg så nervøs for, at jeg ikke ville se og værdsætte alt det nye i Felix’s udvikling. Den nervøsitiet var helt uden grund. Jeg nyder hvert sekundt med ham! (Bort set fra skrigeture, hysteri, hans evige nej til alting og kasten med maden)

Nu starter vi forefra med Lilje. Hun klarer sig så fint, selvom hun kæmper nogle dage.

Hun smiler hver gang hun ser os, har fået øje på sine hænder og holder sit legetøj. Hun er super god til at ligge på maven og i dag kom der 2 nye “første gange” på en gang! Hun trillede fra mave til ryg, to gange! Og grinte da jeg sang “Nede Mette” som herhjemme er lavet om til “Liljes Vilje” – jeg er solgt! Jeg bliver lige præcis lige så eksentrisk over hendes “første gange” som jeg gjorde over Felix’s.

Jeg glæder mig helt vildt, til alle de “første gange” vi skal opleve hele deres liv 💙💜