Back in business ….

Lidt over 1 år på barsel, så går den vidst ikke længere. Jeg arbejder som sosu assistent på et plejecenter i aftenvagt. Før jeg fik barn var det den fedeste stilling. Okay tillæg, sove længe og slappe af. Nu, er det den værste arbejdstid jeg kunne forstille mig. Jeg kommer så sent hjem, at jeg er nød til at sove igen når Felix er afleveret i dagpleje. Jeg ser ham altså kun et par timer om morgenen i mine arbejdsdage.

Hvordan takler man det savn? Især når det ikke ser ud til, at han mangler mig lige så meget som jeg mangler ham. Det gør det selvfølgelig lidt lettere for mig, og alligevel gør det da lidt ondt. Far klarer den bare til UG, ingen vrøvl og sure miner. Felix er ikke ked eller noget, og de har fået en rigtig god putterutine ……….. Er jeg bare overflødig nu?

Det er også lidt ambivalent, for det har faktisk også været meget rart at komme tilbage i voksen verden. Har nogle søde kollegaer og vi har det rigtig hyggeligt sammen.

Prikken over i’et er så, at jeg ikke skal holde jul med min familie 😢 Det regnede jeg egentlig med jeg skulle, men der har været rokeringer og omlægning af stillinger mens jeg har været væk. Åååårh set bliver ikke sjovt. Hans første jul (hvor han er ved bevidsthed) – jeg trøster mig med at det ikke er noget han vil huske. Vi mår hygge med morgengaver og leg inden jeg skal afsted.

Det er altså svært at få begge liv til at hænge sammen, så alle kan blive glade.